Kritikken har været hård. Fra sygemeldte borgere. Og fra fagforeninger. Men den socialdemokratiske borgmester, Curt Sørensen, står fuld ud bag det udskældte Jobcenter. Det laver et fagligt kompetent arbejde, siger han i stort interview med netavisen.

Curt Sørensen: Jobcentret gør et fagligt kompetent stykke arbejde

Af Frede Jakobsen

 

Curt Sørensen.

Den ene efter den anden sygemeldte svendborgenser er stået frem i Svendborg NetAvis og har fortalt om, hvad de selv synes er en umenneskelig behandling i det kommunale Jobcenter Svendborg. Folk, der har arbejdet hele livet, som pludselig er havnet i en situation, de aldrig havde forestillet sig. Sygemeldte – og dermed en sag på Jobcentret. De har oplevet det, som om Jobcentret konsekvent forsøger at finde den for kommunen billigste løsning på deres problem. Ren kassetænkning med andre ord. Hvad flere fagforeninger da også har kritiseret Jobcentret for. De har oplevet det, som om de ikke bliver taget alvorligt – som om lægeerklæringer slet ikke bliver taget alvorligt. Hvad Svendborg-lægerne også har kritiseret.

Nu svarer Svendborgs socialdemokratiske borgmester, Curt Sørensen, på den omfattende kritik. Formanden for det politisk ansvarlige udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget, vil nemlig ikke svare på kritikken. Socialdemokraten Grete Schødts har afbrudt enhver kommunikation med Svendborgs NetAvis om disse sager.

Curt Sørensen stiller sig i interviewet helt bag Jobcentret. Og han understreger fra starten, som han gjorde, da interview-aftalen blev indgået, at han ikke vil kommentere de  mange konkrete personsager, som har været skildret i netavisen.

Og hvorfor egentlig ikke? Som én læser har skrevet: Be a man. Så hvorfor vil du ikke det?

“Fordi det er personsager, og der er jo ikke givet tilladelse til mig i forhold til at gøre det. Det er den ene overvejelse. En anden er, at vi jo altså har ansatte til at forholde sig til konkrete sager på Jobcentret og på alle mulige andre områder, som vedrører enkeltborgere. Og det skal og vil jeg respektere. Så det har noget at gøre med retssikkerhed, og så har det noget at gøre med at have tillid til, at der er kompetencer i systemet, som virker”.

Netavisen har nu bragt godt og vel en snes personsager. Om folks oplevelse af behandlingen i Jobcentret. Klager over Jobcentret. Gør disse borgeres oplevelser af at være dårlig behandlet på Jobcentret noget indtryk på dig?

“Det gør faktisk et stort indtryk. Jeg synes, at alle historier, gode eller mindre gode historier, måske specielt de sidste, hvor borgere kan opleve, at de af den ene eller anden grund oplever, at de bliver hægtet af arbejdsmarkdet, ikke får den hjælp, de forventer. Mennesker i den situation, hvor de er klemt på arbejdsevnen, som er berørt af sygdom, personlig krise, familie, der kan være i spil omkring det – sådan noget, det gør indtryk. Det gør det virkelig. Og så kan man argumentere fra nu af og til juleaften i forhold til, at der er gode forklaringer på det, men det ændrer ikke på, at der er borgere, der har de her oplevelser. Det er helt på samme måde, som når Dansk Industri laver en undersøgelse omkring rammebetingelser for erhvervslivet i vores kommune, hvor jeg så kan sige, at det er 18 procent, der har svaret på det, og det vil jo dumpe på enhver statistikundersøgelse på første del i samfundsfag på universitetet. Men det ændrer jo ikke ved, at der er 18 procent, der har ment de her ting. Så oplevelsen, den står jo ikke til diskussion. Og den skal man have respekt og forståelse for. Så det gør indtryk, men det jeg vil sige, og som er det særlige her, det er jo noget med forventningsafstemning. Og det er jo det, som oplevelser handler om – altså hvorvidt det  nu bliver en god oplevelse, eller det bliver en dårlig oplevelse. Og der er en umanerlig skrap lovgivning på det her område, som jo siger, at det her med at få borgere, mennesker tilbage på arbejdsmarkedet, det er vigtigt. Det har man lagt lovgivningsmæssigt til grund,. Næsten i en grad, så man har forvandlet socialpolitik til beskæftigelses- eller arbejdsmarkedspolitik. Og det er sådan – besluttet af Folketing og regering. Og det er kommunens opgave at sikre, at den lovgivning gennemføres. Så når der er diskussioner om f.eks. pensionssager, hvor et menneske på f.eks.  30 år ser for sig et perspektiv, der handler om at få en pension, fordi helbredsmæssigt er det det rigtige – da er der altså en lovgivning i den anden ende, som siger, at den pension kan ikke gives, med mindre at alt andet er prøvet. Og det vil sige ressourceprofil, jobprøvning, test af rest-arbejdsevne og så videre. Det kan man politisk diskutere, om er godt eller skidt, men det er det, der er udgangspunktet i lovgivningen. Så en borger kan have en forventning om at få hjælp, men det er ikke sikkert, at borgeren oplever, at det så er den hjælp, vi som kommune kan tilbyde”.

Borgeren forventer naturligvis at få mest mulig hjælp fra kommunen, det er vel ikke så mærkeligt. At lovgivningen fra Folketinget er skrap, er én sag. Men den levner vel netop mulighed for, at I som kommune kan foretage et skøn i sagerne?

“Detailreguleringen er omfattende. Meget af det her er hardcore lovgivning og regelsætning for kommunal indsats på det her område. I det vil der selvfølgelig være elementer af vurderinger, skønssituationer, og da må jeg have tillid til, og det har jeg faktisk også, at det råderum, det søger man at udnytte bedst muligt i Arbejdsmarkedsudvalget og i Jobcentret til gavn for de borgere, vi skal betjene”.

I de sager, der har været omtalt i netavisen, har der været masser af skøn. Og de er til sidst alle sammen skønnet på en måde, der er til ulempe for borgeren og til fordel for kommunekassen. Undrer det dig ikke, at de skøn, der er, stort set alle går borgeren imod?

 

Curt Sørensen.

“Det vil være svært at svare på, med mindre jeg går ind i de konkrete sager og deres afgørelser. Og det ønsker jeg ikke at gøre. Der vil være elementer af vurderinger og skøn. Råderummet for det er begrænset, men jeg er sikker på, at det er det råderum, man er optaget af og tager hånd om i udvalget og i Jobcentret. Det er mit indtryk, og det er jeg faktisk overbevist om, at de medarbejdere, vi har i Jobcentret, de går jo kke på arbejde om morgenen for at lave dårlige afgørelser, der går borgerne imod eller gør mennesker fortvivlede i forhold tl den hjælp, de har retskrav på. Men de går faktisk på arbejde for at hjælpe de mennesker, der er i den her situation med afsæt i den lovgivning, vi skal følge”.

De ansatte i Jobcentret handler ud fra de signaler, de får ovenfra – fra ledelsen i Jobcentret og fra ledelsen endnu højere oppe, det vil sige fra Byrådet og fra dig. Og så er det, jeg må spørge: Kan man, som man gjorde i det sidste byråds budget, opstille mål for, hvor meget de permanente offentlige ydelser skal nedbringes? Det er jo forskellige sygdomme og skader mennesker, kommer med på Jobcentret. Det kan en kommunne jo ikke vide noget om, før de kommer. Men med den slags mål sender I jo et signal til medarbejderne: Nedbring antallet.

Mål kan man sagtens formulere. Også på det her område. Men det skal være realistiske mål. Og man skal være parat tl at gennemføre dem med de handlinger og redskaber, der er nødvendige. Jeg tror, at det mål, der blev sat på et tidspunkt – det var vist  noget med 50 procent – det er nu i udvalget faktisk drøftet og omsat til noget, der hedder 40 procent i erkendelse af, at det oprindelige måltal ikke var realistisk. Og som jeg husker det, var vi ikke en del af det”.

Nej, men I ændrede det ikke, da I -efter at have overtaget magten – åbnede budgettet tidligere i år.

“Nej, det var ikke en del af diskussionen, kan man sige, men man kan operere med måltal her. Og det, tror jeg, er vigtigt at gøre. Det gør vi jo på en lang række andre områder også.  Altså regeringen har sagt, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Vi har sagt, at det er 97 procent, vi arbejder efter. Men det forudsætter jo så, at man udvikler på indsatser på en måde, som giver mening. Så måltal, jo, men de skal være realistiske, og vi skal have respekt for, hvad det er for opgaver, der skal løses”.

Men det med måltal er vel meget forskelligt. På et område som at bringe unge i uddannelse kan man inspirere dem, lave flere uddannelsespladser og andre ting. Men på det område, vi snakker om, da aner man jo ikke noget om, hvor mange, der bliver syge eller skadet, hvor mange der kommer ud for arbejdsulykker – før de er der.

“Nej, men du kan jo lave gode indsatser omkring aktiverings-delen. Du kan udvikle på indsatser i forhold til arbejdsprøvninger. Du kan udvikle på indsatser i forhold til samspillene internt i forhold til den måde, man støtter op om enkeltsagerne på. Der er faktisk rigtig mange måder at arbejde med de her ting udover de ting, der handler om refusion. Jeg synes sagtens, man kan arbejde med måltal her – også fordi det skærper fokus. Men det skal være realistiske mål. Og det skal jo ikke være destruktive mål, som bare er fiktive, hvor man bare skærer af, uden at man arbejder med udvikling af indsatserne. Det er det, de skal bruges til”.

Hvordan skal man opfatte, at der er så mange klager over Jobcentret i Svendborg, bl.a. fra medlemmer af 3F, mens 3F f.eks. dårligt nok har en eneste klage over Jobcentret i Faaborg-Midtfyn?

“Jeg ved ikke konkret, hvordan samarbejdet mellem Jobcentret i Faaborg-Midtfyn og 3F er. Men jeg medgiver, at samarbejdet mellem Jobcentret og 3F har været brydsomt i faser. Jeg tror, der er brug for dialog og samarbejde, at der er en hotline – så de sager, man ønsker konkret at få drøftet med Jobcentret, det står centret til rådighed for. Hvis man ser på antallet af ankesager, så synes jeg ikke, vi bonner negativt ud. Vi får dem ikke tilbage med besked om, at vi har taget fejl, og at sagerne skal gå om. Vi ligger faktisk på niveau med Faaborg-Midtfyn”.

I sidste uge kom der en afgørelse fra Beskæftigelsesankenævnet, der gik Svendborg kommune imod i en sygedagpengesag. I skal efterbetale kvinden og genoptage udbetalingen af sygedagpenge, mens hendes arbejdsevne afprøves. I kunne dengang have forlænget hendes sygedagpenge, siger nævnet og pålægger jer så at gøre det. Mange af de andre sager, der har været offentligt fremme, ligner hendes. 3F opforder til at Jobcentret nu kigger de andre sygedagpengesager igennem. Vi I gøre det?

“Jeg synes, det er godt, der kommer sådan en afgørelse. Retssikkerhedsmæssigt er det vigtigt, at hvis kommunen tager fejl, så er der et ankesystem, som træder ind. Det er godt for borgeren og for retssikerheden. Og jeg er helt overbevist om, at man i udvalget og i Jobcentret vil være pmærksom på, hvad det så er for en erfaring, vi kan gøre her, hvad kan vi lære af det, og betyder det, at vi skal være ekstra opmærksom på nogle af de sager, som måske ligner den her konkrete sag. Så jeg er sikker på, at Grete Schødts og Arbejdsmarkedsudvalget vil være opmærksom på det. Og så er det jo der, dialogen skal foregå – altså mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcentret”.

En gang til: Synes du, Jobcentret af sig selv bør tage alle lignende sager op til ny vurdering?

“Jeg mener præcis det, jeg har sagt her”.

At det skal Arbejdsmarkedsudvalget vurdere?

“Det skal Arbejdsmarkedsudvalget vurdere. Ja, det er udvalgets ressortområde, og jeg er overbevist om, at når der er sager, hvor vi får medhold, så….”

Jamen, nu spørger jeg dig. Hvad du mener. Om du mener, at Jobcentret på eget initiativ bør tage de her sager op, sådan som 3F har opfordret til? Det er jo, fordi jeg ikke kan spørge formanden for Arbejdsmarkedudvalget. Og så må jeg jo spørge dig.

“Jeg er helt med på, hvorfor du spørger. Og jeg er også helt med på, hvorfor du spørger igen. Men du får ikke andet svar end det, jeg har givet dig”.

Jamen, så er det jo, at jeg gerne vil spørge formanden for Arbejdsmarkedsudvalget. Hvorfor vil hun ikke udtale sig?

“Jeg tror, og det er vel også det, hun har tilkendegivet, at hun ikke ønsker at udtale sig til dig og netavisen, fordi Grete Schødts har en oplevelse af ikke at være blevet behandlet helt fair. Og det må du jo snakke med hende om”.

Bør en politisk valgt udvalgsformand i en kommune ikke have pligt til at udtale sig til pressen om  vigtige sager?

“Jo, og det gør alle vores udvalgsformænd også på deres områder. Og det vil Grete Schødts også komme til igen. Det ville jo være mærkeligt, hvis vi kunne drøfte politik på alle mulige områder, men ikke på det her. Så selvfølgelig står Grete til rådighed for det. Men hun har jo også krav på at blive behandlet ordentligt”.

Færdig med det. Du refererede før til klage-statistikken. Tror du, den er et reelt udtryk for hvor mange, der føler sig dårligt behandlet? Nogle klager, selv om de er ude i en svær situation, hvor de aldrig havde forestillet sig, de ville komme efter et langt arbejdsliv, presset på alle områder. Men tror du ikke, at mange slet i den situation slet ikke formår at mobilisere kræfterne til også at før en klagesag?

“Sådan tror jeg godt, det kan være. Sådan er det i mange andre forhold, altså, dem, der har et hornorkester i spidsen, når det handler om job, uddannelse, ydelser, politisk opmærksomhed, de skal nok klare sig. Der, hvor vi skal være særlig opmærksom, det er for den gruppe mennesker, som ikke har et hornorkester i spidsen. Derfor er det vigtigt, at der er nogen, der kan rejse disse sager og bistå med råd omkring dem. Det synes jeg, de faglige organisationer er gode til. Og så har vi jo også nogle aviser – en af dem på nettet. Og den kan jo også være god til at give den opmærksomhed, som vi også skal have i forhold til mennesker, der kan være ekstra meget i klemme”.

Vil du afvise, at man i Jobcentret laver kassetænkning?

“Jeg hører ikke om kassetænkning i den forstand, at vi gør noget, fordi så får vi nogle penge eller vi sparer nogle udgifter på det. Faktisk, så er det min oplevelse, helt reelt, at man fagligt forsøger at løse en meget vanskelig opgave på det lovgivninsggrundlag, der er. Den lovgivning, der er differentieret på det her med refusioner afhængigt af, hvor hurtigt man kommer på et arbejdsmarked. Der er jo et økonomisk incitament for kommuner i at sikre, at mennesker kommer tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Da må man sige, at i forhold til alle analyser og dokumentation giver det mening at lave en meget aktiv indsats, for jo hurtigere man kan komme tilbage på et arbejdsmarked, desto bedre er det faktisk for borgeren. Så det der med at have kontakt til et arbejdsmarked, det betyder rigtig, rigtig meget. Og det er jo det incitament, man har lagt ind fra lovgivningen side. Men jeg oplever ikke, at det er det, der fylder i mit eget hoved. Men det er da klart, at vi er opmærksomme på de økonomiske incitamenter. Arbejdsmarkedstsyrelsens redegørelse om de økonomiske styringsmekanismer siger jo faktisk også noget om det – at høj refusion for aktiv-perioder og lav refusion i passiv-perioder er noget af det, der bidrager til at øge den aktive indsats, men at det kan gå ud over de svageste grupper. Og det er jo det, man lovgivningsmæssigt nu, kan jeg forstå, er opmærksom på om man skal lave noget, der i højere grad er afstemt. Og det ku’ jeg virkelig ønske mig”.

Når Jobcentret  har sendt folk i arbejdsprøvninger og derefter indstiller dem til fleksjob, når samme Jobcenter så siger, at de ikke kan få fleksjob, fordi arbejdsprøvningerne har været forkerte og så sender folk på kontanthjælp – hvordan hænger det sammen? Jobcentret laver arbejdsprøvningerne, Jobcentret vurderer, at arbejdsprøvningerne var forkerte – men det er borgeren, der kommer til at betale for det?

“Så konkret med eksempler kan jeg ikke svare for det. Men arbejdsprøvninger er jo komplekse. Det kan være, der skal være  flere for at ramme det rigtige. Både for borgeren men også for det, der er meningen, netop at komme tilbage på arbejdsmarkedet med  en rest-arbejdsevne, men hvordan den konkret ser ud, det kan der jo godt være forskellige muligheder og afprøvninger på”.

Men det må vel siges at være dårligt arbejde et af stederne i samme Jobcenter – når Jobcentret først indstiller en borger, der har være i arbejdsprøvninger, til fleksjob, hvorefter samme Jobcenter siger nej, fordi arbejdsprøvningerne har været forkerte? Men det er borgeren, det går ud over – borgeren, der ikke kan gøre for, at Jobcentrets arbejdsprøvninger har været tilrettelagt forkert.

“Konkret kan jeg ikke svare på den del. Ikke andet end sige, at arbejdsprøvningerne kan være flere forskellige og kan være en del af afklaringen. Det ligger som en lovgivningsmæssig pligt men også som en ret for borgeren at være en aktiv del af. Men jeg er helt sikker på, at den opgave kan Jobcentret ikke løfte alene. Det handler også om, hvor borgeren er henne. Og hvor virksomhederne er henne. Men igen, der er jo ikke medarbejdere i Jobcentret, der er optaget af at lave dårligt arbejde, hverken fagligt eller i forhold til enkelt-borgere. Det er der ikke”.

Men er det ikke, som flere læsere spørger om, tale om et habilitets-problem? Altså, Jobcentret indstiller en borger til et fleksjob. Hvorefter et Fleksjobudvalg siger ja eller nej – stort set nej – til fleksjob. Men Fleksjobsudvalget er jo bare Jobcentret. Det er de samme medarbejdere på begge sider af bordet, så at sige. Er det ikke en betænbkelig dobbeltrolle?

“Der er faktisk ingen lovkrav om, hvem der har kompetencen til at bevilge fleksjob. Da har vi valgt, at kompetencen ligger i et udvalg, der består af både medarbejdere og ledere fra Jobcentret. Og det har jeg egentlig tillid til fungerer og er ordentligt. Og det handler jo om, at man der netop bruger den faglige viden og kompetence til at skabe et ensartet grundlag for afgørelser og også på den måde bidrager til, at der er en ordentlig retssikkerhed. Det gør man jo i stort set hovedparten af kommunerne. Jeg ser ikke i udgangspunktet nogen vanskeligheder i lige præcis den del. Og som sagt er der ikke noget lovkrav om, at det skal se ud på en særlig måde. I forhold til Pensionsudvalget har vi valgt at skille det ad. Der ligger selve afgørelsesdelen ovre i direktørområdet for social- og sundhed. Der har vi valgt den model – og det skal i øvrigt også”.

Hvis fleksjobudvalgets afgørelser – det vil stort set sige afslag – er korrekte, så må der omvendt være nogle medarbejdere i Jobcentret, som igen og igen indstiller borgere til fleksjob, som må gøre deres arbejde for dårligt. De kan jo ikke begge have ret.

“Næh, men afgørelserne i forhold til ankerne på det her er vel ikke noget, der bonner ud på en dramatisk måde. I ankesagerne er det stadig sådan, at det ikke er noget, der får alarmklokkerne til at bimle. I udgangspunktet er jeg tryg ved sammensætningen af fleksjobudvalget. Hvis afgørelsen i sagen fra sidste uge giver anledning til en mere samlet evaulering på det, så er jeg tryg ved, at Arbejdsmarkedsudvalget tager den drøftelse, også i forhold til spørgsmålet om fleksjobudvalgets sammensætning. Men sådan som jeg kan se det, virker det faktisk ganske fornuftifgt og ordentligt”.

Men problemstillingen i Jobcentret skåret ind til benet: Der må da været et problem, når én del af Jobcentret mener, borgere er berettiget til fleksjob, mens en anden del siger nej. Så må en af dem jo gøre for dårligt et arbejde, eller…

“Det kan du ikke nødvendigvis slutte. Der kan også være indstillinger om pension, hvor Pensionsudvalget siger noget andet end det, der er indstillet….”.

Ja, det gør det stort set altid…

“Ja, men så kan du vel ikke slutte, at der er et problem fagligt set. Det er noget med, hvor man lægger kompetencerne. Jeg kan ikke komme det nærmere”.

Der er meget skarp kritik fra både borgere og læger af, at lægeerklæringer af Jobcentret bruges til at lave papirflyvere. Borgere fortæller, at de oplever at blive stillet overfor krav om stadig nye undersøgelser og erklæringer – som om Jobcentret håber på, at der dukker en erklæring op, som er mere i kommunens end i borgerens favør. Hvor mange lægeerklæringer skal der til, før Jobcentret kan tage stilling til borgerens sygdom?

“Det har jeg ikke noget tal på. Men jeg vil sige, at det, lægerne skal, det er at afgive lægelige erklæringer på helbredsspørgsmål. Det, som lægerne ikke skal, det er at tage stillinger til ydelser og afgørelser i kommunen. Det er faktisk ikke deres kompetence. Så hvis lægerne udtaler sig om, hvad et Jobcenter skal gøre, så er man galt afmarcheret. Og da tror jeg, der iblandt kan være læger, der i egen selvforståelse er meget optaget af, hvad det er for en autoritet, der ligger i deres job, deres funktion og deres udtalelser. Og jeg tror også, der iblandt borgerne kan være en stor tro på lægelig autoritet. Det skal der også være på de helbredsmæssige spørgsmål, men jo ikke på det, der handler om de kommunale myndighedsafgørelser. Der tager man fejl i det lægelige system, hvis man misforstår rollerne. På den måde er det vigtigt, at lægerne også i forhold til de honorarer, der ligger i erklæringerne, er med på, at det, de får honorarerne for, det er altså de lægelige vurderinger, det er ikke myndighedsafgørelserne”.

At nogle læger begynder at skrive i erklæringerne, hvad de mener, deres patienter har brug for af ydelser, skyldes jo – ifølge lægerne – at de har været frustrerede over, at de og deres patienter oplevede det, som om Jobcentret, uanset lægeerklæringernes helbredsmæssige indhold, ikke brugte dem som andet end papirflyvere.

“Jeg skal ikke kunne vurdere på historikken på det i lægekredse og hvad man har af oplevelser der. Om de synes, det har været nødvendigt at lave et skred fra der, hvor de har kompetencen, nemlig i lægefaglige spørgsmål og vurderinger, til også at mene, at de er læger i forhold til myndighedsafgørelser. Men hvis det er det, de ser for sig, så vil jeg da sige, at så er det en misforståelse, fordi dér har de ikke noget at gøre. Og hvis lægerne i forhold til samarbejdet med Jobcentret synes, at der er vanskeligheder, så må de rejse det på de møder, vi har til formålet.Og det kan undre, at to uger før overskriften, om at vi laver papirflyvere, da var der faktisk et møde med dem, også med Kallan (lægernes formand –red.), hvor de ikke omtalte, hvad det var for problemer eller vanskeligheder, de så i samarbejdet. Men altså, jeg bryder mig ikke om, hvis der er slinger i det her spørgsmål om, hvor kompetencen ligger. Lægerne har kompetencen på netop at lave de lægefaglige vurderinger, men de har det ikke på hverken at skulle give råd eller udtale sig om myndighedsafgørelse. Det ligger her”.

Men der er vel ingen, der kender patienten/borgerens helbred bedre end vedkommendes egen læge. Hvad er der så forgjort i, at lægen skriver noget om hvilken ydelse, der ville passe til patienten? Det kan Jobcentret vel godt se gennem fingre med. Jeg mener, så godt som en læge kender sin patient, kan han eller hun vel godt have en mening om patientens mulighed eller mangel på samme for at komme tilbage på arbejdsmarkedet

“Der kan være en kontant lægefaglig vurdering af en skade i en hånd eller en arm f.eks. Eller en særlig mental situation. Men det er jo ikke afsættet for, hvordan det kan se ud om to eller fire år. Eller hvordan det vil se ud i mødet med et særligt arbejde og nogle særlige relationer til kolleger eller arbejdsmiljø-rammer for et arbejde. Det kan en læge jo ikke vurdere. Det er der andre, der meget vel kan vurdere på baggrund af arbejdsprøvninger, erfaringer, faglige vurderinger af socialrådgiver-karakter og andre kompetencer, der er inde i det. Da mener jeg, man misforstår noget, hvis man siger, at det er læger fødte autoriteter på”.

Er det korrekt, at I har meddelt læger, at hvis de skriver noget om den slags ydelser i deres erklæringer, så får de ikke honorar for erklæringerne?

“Det er i hvert fald korrekt, at vi har præciseret, at det, som er et honorar på bundlinjen, det er en lægefaglig vurdering. Hvis vi vil have erklæringer på myndighedsafgørelsen, så indhenter vi dem andre steder og betaler for det. Men det er netop ikke en lægelig erklæring. Så en lægeerklæring, det er der et honorar på. Det, ved jeg,  er præciseret i forhold til det samarbejde, vi har med de praktiserende læger”.

Altså, et hvis en lægeerklæring indeholder andet end en lægefaglig vurdering, så får lægernes  ikke deres honorar?

“Det skal jeg ikke kunne sige. Men det virker da indlysende, at hvis man bestiller et stykke arbejde, som har en særlig karakter, og så får noget andet, så er det vel rimeligt nok at stille spørgsmålstegn ved, om man vil betale for det”.

Opsummerende kan jeg forstå, er du slet ikke mener, der er noget at kritisere Jobcentret for?

“Jeg tror, at det her med at skabe forståelse for, at vi har en meget, meget regelstram ramme, hvor indenfor vi skal arbejde, at det skal blive tydeligere. Altså, at der simpelthen er tonsvis af lovgivning og regler, som også Svendborg Kommune skal overholde, og at aktiv-linjen i nogen grad er så omfattende, at det kan gå ud over de svageste borgere, som ikke har god bistand og god hjælp. Der tror jeg, vi har en opgave i at få lavet individuelt tilrettede tilbud, når vi snakker om arbejdsprøvning og aktivering. Hele det der arbejde med at få lavet det godt og tage ved lære af erfaringer og afgørelser, det skal vi også gøre. Men jeg må sige, at min tillid til Jobcentret og dets måde at arbejde på, den er intakt. Og jeg synes faktisk, de gør et stort stykke arbejde, og de gør det på nogle meget svære vilkår og betingelser”.

Vil du og dit flertal udstikke en linje, et politisk signal, som lyder: I det omfang, at sager, der til sidst skal afgøres med et skøn, da skal skønnet til enhver tid falde ud til borgerens fordel, ikke til systemets, kommunekassens?

“Den garanti kan jeg fint udstede, for jeg mener faktisk, det langt hen er det, vi står i, og som vi også hele tiden arbejder i retning af. Men du får jo lynhurtigt diskussionen om, hvad der er til borgerens fordel, og hvad der er til kommunens fordel, hvis du stiller det op på den måde, som du gør. Og da mener jeg faktisk, at det er langt mere komplekst, fordi man jo politisk – og den politik er jeg faktisk enig i – mener, at flest mulige mennesker hurtigst muligt skal tilbage på et arbejdsmarked. Altså, det er der faktisk god ræson i. Men vi må også medgive, at der er en gruppe mennesker, der måske ikke kommer det. Og da må jeg sige, at de lovgivningsmæssige udgangspunkter for at tilgodese det er fortvivlende ringe lige nu. Og da må jeg jo håbe på, at når en borgerlig regering siger, den vil kigge på regelgrundlaget igen-igen, at så kommer der måske noget nyt der. Men jeg kan da have mine tvivl”.

Men med det, du har sagt her, da siger du jo så, at alle de sager, som har været oppe i netavisen, de er behandlet korrekt i Jobcentret.

“Jeg har ikke grund til at tvivle på det. Jeg ved nu, der er en anke-afgørelse, der er gået imod det, vi havde besluttet. Og det bør udvalget da kigge på og tale om, om der med afsæt i den afgørelse er grundlag for at kigge på lignende afgørelser hos os selv. Det vil da være en meget sund drøftelse. Men jeg har tillid til medarbejderne i vores Jobcenter. Jeg har tillid til ledelsen. Og så er jeg overbevist om, at der er et udvalg, som følger det nøje, og også en udvalgsformand, der vil drøfte arbejdsmarkedspolitik, blandt andet med dig, når du nu om føje tid vil behandle hende ordentligt igen”.

Politisk set, så har mange af dem, hvis historier netavisen har fortalt, sat deres lid til, da der kom et politisk skifte 1. januar, at der nu ville komme en mere menneskelig og human holdning i Jobcentret til borgerne. Fordi det nu skiftede fra et borgerligt til et socialdemokratisk styre. Men de konstaterer: Der skete ikke en skid. Er det ikke et problem for dig som socialdemokratisk borgmester?

“Jeg vil faktisk sige, at medarbejdere i Svendborg Kommune, som arbejder med at gennemføre ordentlige handlinger, ordentlige afgørelser, ordentlig betjening og service af vores borgere, de har ét udgangspunkt, det er at sørge for, at retssikkerhed, retskrav, lovgivning overholdes, uanset hvem der er borgmester og uanset, hvordan et politisk flertal må se ud på rådhuset. Men jeg håber da meget, at man både før og nu oplever, at det er et Jobcenter, som er optaget af den enkelte borger, og som er optaget af at give den hjælp, der skal til. Og så vil jeg sige, at politisk da har der altså været et skifte, og det skulle da gerne kunne mærkes hele vejen rundt, at det prøver vi at gøre på en måde, der er ordentligt i forhold til fællesskabet og i forhold til en social indsats også, hvor vi har fokus på de mennesker, der af den ene eller den anden grund er særligt svært stillet.  Og det har jeg også indtryk af, at man arbejder efter i vores Jobcenter. Men hvis nogle borgere siger, at der er ikke forskel, og der er ikke sket et hammerslag, så kan det jo bl.a. skyldes den ting, at arbejdsmarkedslovgivningen er et af de steder, der er  allerallermest stram, og hvor man fra regeringens side har skærpet kravene til kommunerne omkring arbejdsprøvning  og så videre i en grad, så det virkelig er voldsomt. Så, jeg medgiver, at der skal være forventninger til et politisk system, og der skal være forventninger til et politisk magtskifte, men jeg tror også, at borgerne skal forstå, at der er regler og systemer, i særdeleshed på det her område, hvor vi er underlagt meget stram lovgivning”.

Så summa summarum som overskrift så mener du omt Jobcentret og dets afgørelser, at der ikke er noget at komme efter?

“Altså, set fra min stol, som er borgmesterens, synes jeg ikke, at jeg har grund til at betvivle, at man laver et fagligt kompetent stykke arbejde i vores Jobcenter. Det har jeg tillid til”.