Hvem gider give gode råd om besparelser?

Vil du i verden frem, så brok … dig. Og det gør vi så. Brokker os. Så rigeligt endda. Ofte med god grund forresten. I hvert fald når det er én selv, der brokker sig. Og der er masser at brokke sig over – i disse budgettider. Budgettider! Det lyder godt nok kedeligt. Ok, så lad os kalde det spare-tider, for det er det, de kommunale budgetter handler om nu om dage. At spare. Ikke en smule her og en smule dér. Men en pokkers masse – ligesom sidste år. Og året før. Og…

Forleden var der lejlighed til at brokke sig i en mere organiseret form. Det var mandag aften – tre steder i kommunen. På Sundhøjskolen i Svendborg, på Tved Skole og på Stenstrup Skole. De byrådspolitikere – med et stort bundt kommunale embedsmænd som hjælpetropper – som nu går i gang med at skære i næste års kommunale service, stillede op for at høre borgernes mening. Og diskutere med borgerne inden snittet lægges.  En god lejlighed, skulle man mene, til at fortælle politikerne et og andet, før de går i gang med barbere for måske 55 millioner kroner service væk. Noget, vi helt sikkert nok skal brokke os over, når barberingen er tilendebragt.

Og hvad skete der? Tjo, det var ikke just et tilløbsstykke. Så er det sagt pænt. Der kom mindre end en promille af Svendborgs indbyggere til de tre møder. Jeps, du læste rigtigt. Mindre end en promille. For nu at skære det helt ud i pap: Der kom 20 borgere til mødet på Stenstrup Skole, der kom 15 til mødet på Sundhøjskolen. Og på Tved Skole var politikere og embedsmænd i klart overtal – dér kom der kun syv borgere. For at diskutere budget med ni politikere og tre embedsmænd.

Ingen tvivl om, at der kommer ganske mange flere borgere til de tre næste borgermøder, som kommunen arrangerer. Det er borgermøder om den fremtidige skolestruktur – eller, om man vil, om den skole(luknings)plan, som netop nu er i offentlig høring med henblik på at blive vedtaget på et byrådsmøde i november. Det er skole-diskussionen, der p.t. optager de fleste af de borgere, der gider blande sig i debatten om Svendborg Kommunes fremtid. Forståeligt. Og godt, at de blander sig. Selv om man kan betvivle – hvad vi har gjort her i Svendborgs NetAvis tidligere – at diskussionen kommer til at flytte noget særligt ved den plan, byrådet stemte for i august.

Og måske er det netop det, som i den grad får folk til at blive væk fra borgermøderne om budgettet: Den manglende tro på, at det flytter noget hos politikerne at møde op til møderne. Specielt da i disse tider, hvor VK-regeringen med O som en slags førerhund har sat kommunerne på smalkost. Altså, når meldingen fra Svendborg Kommune til borgerne er, at opgaven i de kommende forhandlinger går ud på at spare en ordentlig røvfuld millioner, så er det svært at være konstruktiv, visionær, fremadskuende, udviklende. Hvem gider ærligt talt komme og give gode råd om, hvor politikerne skal skære ned? Det må de sågu da selv finde ud af – hvis de virkelig vil/skal skære på den kommunale service, som vi alle via skatten i årevis har betalt for at få gjort bedre. Ikke ringere.

Og hvorfor komme på den slags møder for at diskutere med byrådspolitikerne om det er en god idé at sætte skatten op næste år med 20 millioner kroner? Der er jo egentlig ikke så meget at diskutere. Højre side i byrådssalen har lagt sig benhårdt fast på at være imod at sætte skatten op. Den holdning skifter de ikke. Venstre side i byrådssalen vil sætte skatten op – hvis de ellers får lov af højre-sidens kammerater i regeringen. Den holdning ændrer de ikke på heller. Så når nu solen sådan en mandag aften skinnede og lokkede med den formentlig sidste sensommeraften, så skulle da pokker stå i, hvis man ikke ku’ få lov til at nyde den.

Man kan ikke laste kommunen, dens politikere og embedsmænd for ikke at have gjort noget ud af disse borgermøder. I dusinvis var de sendt ud til de tre møder. Og pædagogiske foldere med statistik og grafiske lagkager om den kommunale økonomi var udarbejdet. Alt sammen udmærket og et ærligt forsøg på at få diskussion, debat, input inden de afgørende budgetforhandlinger. Er det så for dårligt, at så få kommer til disse møder? Kan man laste folk for, at de hellere ville nyde en lys og varm mandag aften – eller hvad de nu foretog sig? Er det for dårligt, at mindre end en promille af borgerne gad møde op til et møde om de besparelser, som mange af dem med garanti vil brokke sig over næste år?

Man kan mene ja. At det er for dårligt, altså. Eller man kan mene det modsatte. Men uanset hvad, så er det egentlig ganske forståeligt. For med regeringens politik overfor kommunerne er det højt besungne kommunale selvstyre ved at udvikle sig til et kommunalt selvstyrt. Et styrt, hvis retning og bane er afstukket af regeringen – uanset hvad borgerne ellers måtte mene om det. De justeringer, byrådspolitikere kan få lov at lave på retningen, er noget med at skære lidt mindre her end dér. Men skære skal de. Og hvem gider komme og give politikerne gode råd om at skære? Ingen – eller næsten ingen. Forståeligt nok. Interessen hos borgerne – og den er der – handler om at gøre Svendborg bedre. Ikke om det modsatte. Og det er råd om det, politikerne har efterlyst her op til budgetforhandlingerne. Råd om at gøre Svendborg til en dårligere by at bo i.