Det var den allerførste husdyr-sag i Svendborg Byråd. Et lille borgerligt flertal i Svendborg Byråd sagde ja til en ansøgning fra godsejer Jørgen Pedersen på Løjtved Gods om en ny stor svinebesætning, der ville give mere forurening af Det Sydfynske Øhav. Nu – over to og et halvt år senere – har Miljøklagenævnet underkendt afgørelsen.

Miljøklagenævnet omstøder beslutning i Svendborg Byråd

Af Frede Jakobsen

Tonen var hård, fronterne var kørt knivskarpt op. Hvad er vigtigst – bønderne eller miljøet? I måneder blev sagen diskuteret af byrådspolitikerne. Ikke om godsejer Jørgen Pedersen på Løjtved Gods i Stenstrup skulle have lov til at udvide for at installere en stor svinebesætning, men om hvilke krav, der skulle knyttes til sådan en tilladelse. Skulle han have lov at øge udledningen af forurenende kvælstof til Det Sydfynske Øhav? Eller skulle der stilles krav om, at der ikke måtte ske en merudledning? Godsejeren fik lov – af et lille borgerligt flertal – til at øge forureningen af øhavet. Det er over to og et halvt år siden. I lige så lang tid har Miljøklagenævnet behandlet sagen. Nu er den afgjort: Byråds-flertallets afgørelse underkende – der må ikke ske en merudledning fra godset.

Svendborg Byråd gav tilladelsen til godsejeren på et møde 8. oktober 2007. En tilladelse til et nyt anlæg med 249 såkaldte dyreenheder – årligt 7000 smågrise og 6500 slagtesvin – i et nyt staldanlæg på 2800 kvadratmeter og en ny gyllebeholder på 4000 kubikmeter. Tilladelsen blev givet efter de almindelige bestemmelser i husdyrloven – uden et krav om, at den nye svineproduktion ikke måtte føre til merudledning af forurenende kvælstof. Oppositionen krævede, at tilladelsen skulle gives på betingelse af, at der ikke skete en merudledning. Men oppositionen kunne kun mønstre 14 stemmer – fra Socialdemokraterne, SF, Liste T, Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance. Deres krav blev afvist af det dengang regerende Venstre, Dansk Folkeparti, Sydfyns Borgerliste og De Konservative.

Det var første og eneste gang, Svendborg Kommune undlod at stille krav om nul merudledning til bønder, der søgte om at måtte udvide deres husdyrbesætning. Det dengang enlige konservative medlem af byrådet, Jørgen Lundsgaard, skiftede nemlig holdning. Han tog miljøets parti ved behandlingen af de næste ansøgninger. Og dermed skiftede flertallet. Hvilket skabte voldsom vrede i Venstre. Der var bare intet at gøre. Efter nogle nye ansøgninger blev grundlaget for ja eller nej til ansøgninger i 2008 lagt fast i et såkaldt administrationsgrundlag – indeholdende bl.a. de såkaldt skærpede krav om, at udvidelser af husdyrbesætninger ikke må føre til mere forurening af omgivelserne.

Danmarks Naturfredningsforening ville dengang i 2007 ikke finde sig i tilladelsen til Løjtved Gods – en tilladelse, som ville øge mængden af kvælstofudledning til Nakkebølle Fjord og derfra videre ud i det naturbeskyttede Sydfynske Øhav. Tilladelsen ville også føre til en øget udledning af ammoniak i luften – til stor skade for to nærliggende, naturbeskyttede moser – Gammelung Mose og Dynden Mose. Straks kommunen efter byrådets beslutning havde udarbejdet selve tilladelsen, klagede Danmarks Naturfredningsforening til Miljøklagenævnet. Klagen blev indgivet 19. december 2007. Siden har nævnet så tygget på klagen i to og et halvt år. Men det er Miljøklagenævnet nu færdig med. Og godsejer Jørgen Petersen kan i det mindste glæde sig over, at han ikke allerede dengang gik i gang med at bruge tilladelsen, det vil sige med en kæmpeinvestering i det nye anlæg – det ville i dag, efter Miljøklagenævnets 22 sider lange afgørelse, have kostet ham dyrt, for så skulle i hvert fald gyllebeholderen havde været revet ned igen.

Miljøklagenævnet ændrer ikke på, at godsejeren godt må etablere den store svineproduktion. Men nævnet stiller skrappere miljø-krav end det borgerlige flertal i sin tid i byrådet. De skærpede krav går på, at sikre en bedre beskyttelse af Nakkebølle Fjord og dermed Det Sydfynske Øhav og en bedre beskyttelse af Gammelung Mose og Dynden Mose. Der må ikke ske en merudledning, fastslår Miljøklagenævnet. Det var præcis, hvad mindretallet krævede, da sagen var til behandling i Byrådet. Og det var præcis, hvad der blev besluttet i senere sager, da flertallet skiftede, fordi Jørgen Lundsgaard skiftede side.

Miljøklagenævnet underkender også tilladelsen til, at godsejeren må bygge den store gyllebeholder 170 meter fra det nye staldanlæg. Den skal, siger nævnet, placeres sammen med stalden, så det udgør et samlet anlæg.

Dengang, tilladelsen blev givet til godsejeren, var socialdemokraten Flemming Madsen formand for Udvalget for Miljø og Teknik, hvor de mest drabelige slag om husdyrudvidelserne foregik. Han havde nemlig flertallet i udvalget imod sig – tre Venstre-folk og en DF’er, dengang kaldt Fire-banden. Dette flertal måtte til sidst strække våben – fordi flertallet i Byrådet ændrede sig. Flemming Madsen er også i det nye byråd formand for udvalget. Han er glad for Miljøklagenævnets afgørelse. ”Dermed kommer betingelserne for tilladelsen i den første sag på linje med de skærpede betingelser, vi senere fik opstillet i det såkaldte administrationsgrundlag”, siger han.

”Og så vil jeg gerne tilføje, at Miljøklagenævnets afgørelse også er et stort cadeau til vores folk i forvaltningen, som dengang var udsat for et voldsomt pres fra Venstre-folkene, ja faktisk var de udsat for en mistænkeliggørende politisk hetz. Men de havde gjort deres arbejde godt. Det viser afgørelsen nu fra Miljøklagenævnet”, siger Flemming Madsen.