Rock så god som i gamle dage

Rock-matiné søndag i Borgerforeningen.

Af Jens Meincke (tekst) og Kalle Høver (foto)

Det var en flok garvede musikere, der inviterede til rock-matiné søndag i Borgerforeningen (også kaldet Kulturhus, Svendborg). De sande veteraner var selvfølgelig dem fra Les Amis med hele 45 år på bagen, men blues-drengene fra The Raiders er også et godt stykke over konfirmationsalderen.

Koncerten startede imidlertid med en gæst, Klaus B. (tidl. Baba) Jensen og en rigtig go’ gang ”blues from the roots”. Klaus B. Jensen fra Langeland har huseret på den danske blues-scene iover 20 år og hører til top 10 af det glimrende udbud, der er af danske blues-guitarister. Dette gælder i øvrigt også både Keld Andersen og Henning Kaae fra The Raiders, som afløste Klaus på scenen. Dette fremragende blues-band har været med til at gøre Svendborg kendt som

provinsen blues-by nr. 1 i rigtig mange år, og flere af musikerne var også med, da Keld stod i spidsen for Toulouse Blues-band og sang, så man en gang i mellem troede, at Joe Cocker var kommet til byen.

Denne søndag eftermiddag fik vi en herlig afdeling blues-rock og kunne konstatere, at musikken virkede lisså godt som i ”gamle dage”, teknikken var blevet bedre, men energien var i behold. Der var inviteret gæster, der måtte melde afbud. Til gengæld fik vi fornøjelsen af den på Sydfyn verdensberømte guitarist og sanger Jan Schønnemann. Han har netop begået den dristighed at udsende en CD med egne danske tekster til en række blues-klassikere. Det fik vi et par prøver på, og jeg sku’ hilse og sige:”Det holder”.

Og så kom Les Amis og tog os med endnu længere tilbage: Til den gang, det hele begyndte – rockmusikken altså. Der var go’e gamle numre af Chuck Berry og Little Richard, der var kompetent

sang af Torben Jæger -ikke mindst i det gamle soulnummer”When a man loves a woman”, og der var en ny mand i bandet: Lars Sørensen. Lars blev efter sigende fundet på Dexter i Odense, så han harsikkert også sin gang i jazz-miljøet, men her kunne han sætte fut isine nye legekammerater med sit vitaminrige el-orgel/keyboardspil. Han er en generation yngre, men kender stilen, og er virkelig med til at få de gamle ”venner” (Les Amis på dansk) til at rocke.

Eftermiddagen sluttede med en herlig Jam: Fem guitarer og to trommesæt plus alt det løse. Så kørte det. Ekstranummeret var jam-klassikeren ”Mama don’tallow”  – og det tog jo sin tid med alle de folk på scenen. Jeg tvivler på, at arrangementet var en økonomisk succes, men publikum var rigtig godt tilfredse, så…..kom bare igen til næste år.