Snart er den der, den gamle Borgerforeningen som det nye Kulturhus Svendborg. Dørene slås op om godt fire måneder for den for 40 millioner kroner renoverede bygning midt i byen. Og hvad skal der så ind i den – inde bag murstenene? Mange ting. Bl.a. masser af musik. Hvilket ikke kun vækker glæde hos byens øvrige musikarrangører. Deres glæde over endelig at have fået et Kulturhus blandes med frygt for fremtiden for de små spillesteder.

Op- eller nedtur for musiklivet?

Af Frede Jakobsen

Det er nye tider, når verdens bedste hvide bluesguitarist, Johnny Winter, i efteråret kommer til musikbyen Svendborg. Et stort navn. For stort til byens små spillesteder. Og alligevel ikke stort nok til at fylde en af sportshallerne. Men til den tid er Borgerforeningen klar som Kulturhus Svendborg – med plads til 600 tilhørere.

”Det er den slags koncerter, vi kan lave i Borgerforeningen”, siger Jan Aaskov, daglig leder af Borgerforeningen. Han tror, det vil gavne og løfte det øvrige musikliv i Svendborg, at Borgerforeningen får musiknavne til byen, som de mindre arrangører ikke kan magte. Det er der ikke ubetinget enighed om blandt aktørerne i Svendborgs rige musikliv. Andre frygter, at det kan komme til at gå ud over det musikmiljø, de møjsommeligt og på frivillig basis har bygget op – siden de opgav at vente på Borgerforeningen. I mere end 30 år har den nemlig været mere eller mindre på dagsordenen. Uden held. Politikerne i byrådet sagde hver gang nej – til sidst. Indtil der blev gjort et nyt forsøg for nogle år siden. Med held. Og med et 40 millioner kroners renoveringsprojekt, som snart er færdigt. Borgerforeningen slår dørene op 31. juli.

Ikke for ingenting er der dem, der kalder Svendborg for musikkens by. I gennemsnit er der mere end én koncert hver dag året rundt. Over 500 koncerter af meget forskellig slags var der sidste år i eller omkring byen ifølge en opgørelse fra Svendborg Musikråd. Mange af dem lørdage og søndage, men langt fra kun. På tirsdage kan man slå et smut på Hansted i Vestergade og høre folkemusik arrangeret af foreningen Folk for Folk. Et par huse derfra på Vestergade på Arne B er det foreningen Giant Steps, der arrangerer jazz-koncerter, mest på torsdage. Og oppe i den anden ende af byen i Møllergade er det Rytmisk Råstof, der arrangerer rock på Harders, Harmonien, mest i weekender. Og så er der rundt om i byen – specielt i weekenden – masser af private arrangører – Strandlyst i Brogade, Citronen i samme gade, Café A´Roma i Tinghusgade. For bare at nævne nogle få.

Mange af de folk, der står bag foreningerne og de små spillesteder, har selv – på et eller andet tidspunkt i det lange forløb – været med i kampen for at få omdannet Borgerforeningen til et kulturhus. Derfor er alle, Svendborgs NetAvis har talt med, glade for, at det nu endelig er blevet til noget. Men, for der er et men, lige bag glæden lurer frygten for, at det nye liv i Borgerforeningen kan betyde død for det musikliv, de har brugt timer, dage og år på at bygge op andre steder i byen. Bliver der for meget musik til det trods alt begrænsede publikum i en by af Svendborgs størrelse? Og hvad med økonomien i Borgerforeningen? Godt nok er det en selvejende institution med årligt kommunalt milliontilskud – men hvad nu, hvis økonomien ikke holder? Skal kommunen så ind med flere penge? Og hvad vil det betyde for tilskuddene til de andre musikarrangører – ikke mindst i disse sparetider? Det er nogle af spørgsmålene, der rumsterer.

Pia Blohm er en af dem, der er nervøs for fremtiden. Hun er formand for Svendborg Musikråd og en af drivkræfterne bag Giant Steps. Hun har hele tiden støttet Borgerforeningen. Gør det fortsat – men så gerne, at det nye Kulturhus først og fremmest fik andet indhold en musik, ikke blev endnu et spillested. ”Der er mange musikarrangører i Svendborg, og de tre store, Giant Steps, Folk for Folk og Rytmisk Råstof, supplerer hinanden godt. Ved siden af er der mange andre arrangører, og så er der alle de private spillesteder. Spørgsmålet er, om der er behov for et ekstra spillested. Det er jo det samme publikum, vi skal slås om”, siger hun og peger på, at mange større spillesteder rundt om i landet ikke kører godt – folk har ikke råd til at gå til så meget musik som før. Og når de gør det, så drikker de mindre, hvilket også går ud over indtjeningen.  Pia Blohm er nervøs for, hvad der sker, hvis driften af Borgerforeningen ikke hænger sammen og kommunen må træde til.

15 af de 40 millioner kroner, som renoveringen af Borgerforeningen koster, kommer fra kommunen. Hvert år vil der desuden fra kommunen tilflyde Borgerforeningen 2,2 millioner kroner i driftsstøtte. Giant Steps får årligt 100.000 kroner i driftsstøtte – honorarstøtte, hedder det – fra kommunen. Folk for Folk og Rytmisk Råstof får hver 65.000 kroner. Denne kommunale støtte udløser så oven i hatten støtte fra staten. Men den statslige støtte er netop afhængig af, hvor meget kommunen giver. Og giver kommunen intet, ja, så kommer der heller ingen penge fra staten.

Anders Ringgaard Jensen er formand for folkemusikforeningen Folk for Folk. Han ærgrer sig først og fremmest over de mange kulturpenge, ”der går til mursten”. Også i tilfældet Borgerforeningen. Han er godt klar over, at det kapitel er overstået for Borgerforeningens vedkommende, men, siger han ”tænk hvor meget musik og andet kultur, der kunne laves for de penge”.

”Men egentlig tror jeg ikke det vil skade os, at Borgerforeningen laver koncerter. Måske oven i købet gavne os. Vi tager jo bevidst ikke de store navne. Vores profil er mere de små, eksperimenterende og kommende navne. Men det ærgrer det mig, at vi ikke kan bruge Borgerforeningen uden at skulle betale leje. For det har vi ikke råd til. Og det betyder, at Borgerforeningen er spærret for det spirende musikliv i Svendborg”, siger han.

Lederen af Rytmisk Råstof på Harders, Harmonien, Henning Harder, er noget  mere skeptisk – specielt fordi musikken kommer til at fylde så meget i Borgerforeningen. ”Det kommer bag på mig. Jeg havde ikke forventet, at det var et nyt spillested, vi skulle have med Borgerforeningen. Og derfor bliver samarbejde og koordinering altafgørende. Det vil jo være åndssvagt, hvis vi laver det samme. For eksempel er det i dag helt utænkeligt, at jeg, når jeg bliver kontaktet om det, siger ja til et jazzarrangement hos os en torsdag. For da ved jeg jo på rygraden, at Giant Steps laver noget. Men det er klart, når Borgerforeningen ansætter en mand som Jan til at lede den, så må det være fordi man vil musik. Han er jo musik-mand. Jeg ved snart ikke, om man, når man går i gang med noget nyt, skal være ydmyg overfor det, der allerede er lavet, det skal man vel. Det ville være tåbeligt, hvis det ender i slagsmål”.

Den daglige leder af Borgerforeningen, Jan Aaskov, mener ikke, Svendborgs andre musikarrangører har grund til at være nervøse. Tværtimod. ”Vi har da også”, siger han, ”haft møde med dem og strakt hånden ud til samarbejde. Der er i dag ikke noget spillested, der kan have flere end højst 100 gæster. Vi tager navne ind, der kan trække flere, og vi har plads til 600 tilhørere. Og det bliver i høj grad navne, der trækker et andet publikum end dem, der kommer på de nuværende spillesteder. Og som sagt, så vil vi gerne samarbejde med de andre. Får vi f.eks. mulighed for at præsentere et stort navn indenfor folk, som nødvendiggør så mange gæster, så de ikke kan være på Hansted, så vil vi gerne samarbejde om arrangementet med Folk for Folk. Eller, hvis det er et jazznavn, med Giant Steps og så videre. På den måde mener jeg ikke, vi går ind på deres marked. Og så vil der altså foregå meget andet end musik i Borgerforeningen. Musik kommer vel til at fylde en tredjedel, mens andre aktiviteter og arrangementer de to tredjedele”.

Borgerforeningen har netop offentliggjort dens fem første arrangementer – fire koncerter med Nalle og Shaky Ground Family i august, med Benny Holst Trio i september, med Hans Theesink og Terry Adams i oktober og med Johnny Winter i december samt et Tommy Kenter-show i november.