Vi kan ikke sige: Vi vidste ikke noget om det

William Mikkelsen (t.v.) og Tom Jørgensen.

Nok er nok. Mener William Fibæk Mikkelsen, Tom Jørgensen og tre svendborgensere. De vil ikke længere nøjes med hver for sig at være vrede, skuffede og kede af det – over den måde, som Jobcenter og kommune behandler sygemeldte borgere på. På lørdag starter de en protestaktion. En stille protest, kalder de det. Og de håber, andre svendborgensere vil slutte sig til. ”Stil op for anstændigheden”, lyder det fra de fem svendborgensere.

Det er ikke, fordi de kender noget særligt til hinanden, de fem svendborgensere. Men alle har de fulgt – og jævnligt kommenteret – de mange sager, som Svendborgs NetAvis har afdækket om sygemeldte svendborgensere, som er kommet i klemme i systemet. Som har været igennem et årelangt papirhelvede på det kommunale Jobcenter. Som af læger er blevet erklæret uegnet til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men som Jobcenter og kommune alligevel har dømt egnet til en eller anden form for arbejde – uden i øvrigt at have kunnet finde noget til dem. Borgere, som har mistet sygedagpengene. Borgere, som derefter ikke har kunnet få kontanthjælp. Borgere, som slet ikke har kunnet få førtidspension eller fleksjob – ydelser, som kommunen anstrenger sig for at skære ned på.

Vreden hos dem er vokset og vokset. For nylig blev det for meget. Det var, da Svendborgs NetAvis fortalte den triste histori om Finn Hytteballe Andersen (læs her). Godt nok var han fra Langeland – men Langeland Kommune benytter også Jobcenter Svendborg. En årelang kamp var det for Finn Hytteballe Andersen at nå igennem Jobcentret og dets behandling af hans sag. Hans gigt blev værre og værre. Og han fik kræft. Endelig lykkedes det ham at få tilkendt førtidspension – fra 1. marts i år. Den selvsamme dag blev han begravet.

Så blev det for meget for dem fem svendborgensere, hvoraf flere selv har erfaring som bisidder for sygemeldte borgere, når de skulle på Jobcentret. De stak hovederne samme og besluttede, at nu kunne de ikke bare blive ved med at læse om de mange ulykkelige mennesker. Fra på lørdag laver de det, de kalder en stille protest. Det vil de gøre første gang på lørdag under mottoet: ”Gi’ en halv time til anstændigheden: På Centrumpladsen hver lørdag fra kl. 11.30-12.00.” Kun godt et langspyt fra Rådhuset og det kommunale Jobcenter.

Allan Krautwald.

For Allan Krautwald, en af de fem initiativtagere til den stille protest, er det vigtigt at sige fra overfor Jobcenter og kommunen i disse sager. ”Og det er vigtigt, at nogle kæmper for den anstændighed, som er gået tabt i kommunens behandling af syge og svækkede mennesker. En kamp, som mange af dem ikke selv har overskud til at føre”, siger Allan Krautwald.

”For mig er det et spørgsmål om, hvor længe jeg kan stå og se på, at mennesker bliver ladt i stikken. De fleste står ofte alene og magtesløse i en social nedtur. De bærer det i stilhed, indtil f.eks. netavisen begynder at skrive om dem. Jeg kan jo ikke ignorere det ved at sige, at jeg ikke vidste noget. Vi har snakket nok. Jeg håber, at svendborgenserne vil samles om, at vi skal behandle hinanden anstændigt”, siger William Fibæk Mikkelsen, en anden af de fem initiativtagere til den stille protest.

Lenze Middelberg.

En tredje af initiativtagerne en Lenze Middelberg. Han siger: ”Aktionen er for min del begrundet i dels min almindelige bekymring for udviklingen i vores samfund, dels i den specifikke udvikling i den måde, vi behandler de svageste på. Gamle kan ikke få den pleje, som er nødvendig, og syge mennesker bliver gjort mere syge af det system, som burde hjælpe dem. Nu er der skrevet mange artikler, uden at det ser ud til at ændre på noget som helst. Politikere og embedsmænd udviser en arrogance og verdensfremmedhed, som ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Derfor skal der lidt mere end skrevne ord til. Vi har snakket nok. Jeg håber, at svendborgenserne vil samles om, at vi skal behandle hinanden anstændigt”.

”Hvorfor lave den her stille protest mod kommunens behandling af folk på sygedagpenge?” spørger Tom Skovløkke Jørgensen og svarer selv: ”Kommunens, Jobcentrets og Pensionsudvalgets mangel på empati overfor de syge medborgere er larmende. Derfor er en stille protest helt på sin plads. Beslutningstagere og administratorer må have glemt anstændigheden,  som at behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet i en lignende situation. Vi håber, at vores vedvarende, stille protest vil virke øredøvende. Det er vores mål. Ikke andet”.

Gitte Eisenreich.

Den femte initiativtager er Gitte Eisenreich. Hun siger: ”For mig udsprang det af artiklen om Finn Hytteballe Andersen. Den måde, man behandlede ham på – nu var det nok. Og det var jeg så ikke ene om. Vi var nogle stykker, der var parate til at gøre opmærksom på problemet. For mig er det afgørende, at det bliver tydeliggjort, at sådan en behandling af syge ikke er i orden. Tidligere var det almindeligt, at borgere med en dødelig sygdom fik en pension, alt andet ville være uanstændigt, og så er partifarve og pengebeholdning i kommunen faktisk ganske underordnet. Det er lige her, anstændigheden skal sejre. Selvfølgelig skal det være en stille, men vedvarende protest. En tværpolitisk og tavs protest, som samler”.

I opråbet fra de fem svendborgensere hedder det bl.a.: ”Syg i Svendborg. Stil op for anstændigheden!  Mange syge borgere føler sig dårligt behandlet. Meningsløse arbejdsprøvninger og uforståelige afslag på førtidspension og flexjobs. Skal vi spares ihjel”.

Initiativtagerne understreger, at de ikke er nogen forening, at der ikke er nogen talspersoner for protesten, at alle kan udtale sig om ”Syg i Svendborg”, men kun på egne vegne. Der bliver ingen taler ved lørdags-protesterne på Centrumplads – det er en stille protest hver lørdag fra kl. 11.30 til 12.00.