Billy Cross Band i Borgerforeningen fredag den 13. april 2012.

Så længe, jeg kan huske, har han været der. I barndomshjemmets transistorradio, der troligt spillede til sild og snaps om søndagen og i reolen ved siden af Clapton, Carpenters og Springsteen. Senere hen, som studerende på musikkonservatoriet, hvor jeg naturligt blev en del af musikermiljøet, dukkede hans navn op igen og igen som inspirator, katalysator og mentor for mange unge spirende musikere. I aften lovede han en fyldt Guldsal, at han i hvert fald vil tage yderligere fem år med rock n´roll, inden han lægger turnelivet på hylden. Det tror jeg nu ikke helt på! Billy Cross lyder ganske enkelt bedre end nogensinde, og med den nye plade har han endnu engang markeret sig som en solid sangskriver og en formidabel guitarist og sanger, så ”…he´ll be hanging around for a looong time”

Med afsæt i hjertet og i sine amerikanske musikalske rødder inviterede Billy os indenfor til musikalsk legestue sammen med sine tre legekammerater Aske, Flemming og Henrik. Selvom bandet kalder sig ”Billy Cross Band”, er der ingen tvivl om, at Billy Cross er en ydmyg mand, der hellere end gerne deler scenen og succesen med sine medmusikanter. Udover de tre nævnte herrer havde Billy også taget sin tudse-gamle Fender-forstærker med, sin Gibson og nogle guitarpedaler fra ”før krigen”, der ville tvinge enhver samler til at tage hagesmæk på. Det rigtige gear har stor betydning for Cross, og selvom det var en minimalistisk opstilling, skal man ikke tage fejl – for der er i den grad tænkt ned i mindste detalje i forhold til den autentiske gamle amerikanske rock n´roll´lyd. Det gælder i øvrigt for hele besætningen.

Flemming Ostermann spillede den ondeste, tungeste bas og lagde en bund sammen med den noget yngre men absolut velspillende trommeslager Henrik Askou. Tilsammen udgjorde de funktionen som dobbeltklæbende gaffa-tape når drengerøvene – alias Billy og Aske – ”skulle sparke dæk”. Der blev i den grad flået og revet i guitarhegnene, og det var tydeligt at mærke, hvorfor de fire ekvilibrister ( stadig )spiller musik – fordi det er sjovt!

Der var en energi og en spilleglæde, som rakte ud over byens tage, i en sådan grad, at jeg er sikker på, at hr. og fru Frikadelle, der sad med en hvis ende godt plantet i sofaen denne aften, ville ønske, de havde fået den omtalte ende med sig og bevæget sig ned i Borgerforeningen.

I en tid, hvor de fleste kunstnere konstant skal genopfinde sig selv, var det med stor glæde at blive mindet om, hvor vigtigt det er at bevare sin integritet. Billy Cross har overlevet minimum 30 år i branchen, fordi han er tro mod sig selv og sit publikum. Min gode ven, Perry Stenbäck, som også er en formidabel og meget anerkendt guitarist, skrev følgende til mig kort forinden koncerten: ”Hils Billy fra mig. Det var ham, der lærte mig at spille musik i stedet for at spille guitar”. Det er hermed gjort!

Billy Cross: guitar, lead vocal. Aske Jacoby: guitar, kor. Flemming Ostermann: bas, kor. Henrik Askou: trommer. Martin Topsøe-Jensen: lyd. Mads Andersen Wellejus: lys.