En vred politiker, Hanne Klit (S), formand for Udvalget for Børn og Unge, har fået én forklaring på, hvorfor et par administrative chefer undlod at søge om en del af 137 millioner statslige kroner til socialt arbejde i Hømarken. I dag skal hun have én mere. Forståeligt, for den første hænger ikke sammen. Frede Jakobsen har en spids kommentar.

”Bare” en fejl – eller en bevidst vildledning?

Af Frede Jakobsen

Den hænger simpelthen ikke sammen, den officielle forklaring på, hvorfor Svendborg Kommune ikke søgte om at få del i de 137 millioner statslige kroner til socialt og kriminalpræventivt arbejde i Hømarken. Mere end en forklaring ligner den en bortforklaring, ja måske ligefrem efterrationalisering. Det viser Svendborg NetAvis’ gennemgang af sagen forleden. Her mandag morgen vil den politiske chef for området, Hanne Klit (S), kræve en ny – og bedre, må man formode – forklaring på et møde, hun har med den administrative chef for afdelingen for børn og unge med særlige behov, Keld S. Hansen, og med børn- og ungedirektør, Jan Præstholm. Den første forklaring er i dén grad fuld af huller.

I et forlig sidste år om de såkaldte satspuljemidler blev der af samtlige Folketingets partier (minus Enhedslisten) afsat 137 millioner kroner til ”kriminalpræventiv indsats i boligområder, hvor der er problemer med utryghed og kriminalitet”. 25 boligområder i 14 forskellige kommuner blev udvalgt som dem, der – hvis ellers kommunerne ville indsende en ansøgning – kunne modtage penge fra puljen. Svendborg kunne søge af midlerne til Hømarken (Byparken og Skovparken). Som den eneste kommune søgte Svendborg ikke. Det var ikke en beslutning, politikerne tog. Den blev taget af administrationen. Uden at orientere politikerne.

Sagen blev først en sag på Rådhuset onsdag den 5. maj. Den dag gravede Fyns Amts Avis i sagen – til en artikel, som blev bragt dagen efter, den 6. maj. Og så kan det da nok være, at der gik ekstra arbejde i de kommunale chefer. Den politiske formand for Børn og Unge, Hanne Klit (S), krævede omgående en redegørelse fra sine administrative chefer. Afdelingschef Keld S. Hansen satte en af sine underchefer, centerleder Lene Brund Skov, til at skrive redegørelsen. Den er så, sammen med Keld S. Hansens udtalelser, forklaringen – indtil nu.

 Ingen af forklaringerne fra de to chefer svarer på et centralt spørgsmål: Hvorfor er ingen – og slet ingen politikere – blevet informeret om, at man i administrationen i mindst tre måneder havde vidst, at man ikke havde søgt de millioner, som nærmest var forudbestemt til Svendborg? Den mildt sagt meget upræcise redegørelse fra administrationen efterlader i hvert fald det indtryk, at beslutningen om ikke at søge, blev truffet allerede i slutningen af januar eller starten af februar. Henvendelsen fra Socialministeriet om at søge ankom til kommunen i januar. Og så fremgår det af Lene Brund Skovs redegørelse, at hun derefter ”drøftede med de to SSP medarbejdere, om det var relevant for Byparken og Skovparken at indgå i projektet. Vurderingen var umiddelbart, at Byparken og Skovparken ikke var mere præget af kriminalitet end andre områder i Svendborg”. En besynderlig begrundelse i øvrigt, prøv blot at læse det sidste års politinoter i den lokale papiravis. Men bemærk i øvrigt, at der ikke står noget om, at de to SSP medarbejdere skulle have anbefalet ikke at søge. Senere har Keld S. Hansen mere klart henvist til, at beslutningen om ikke at søge er truffet på anbefaling fra de to SSP-medarbejdere. Den ene af SSP’erne har derefter sagt til Svendborgs NetAvis, at hun ikke har anbefalet ikke at søge. Den anden har ikke reageret på vores henvendelse til ham.

Lene Brund Skov refererer i redegørelsen desuden til, at der 28. januar blev holdt ”et stort fællesmøde, hvor alle interessenter og implicerede i Hømarken … var inviteret til at tale om koordineringen af indsatser i hele området. På mødet fremkom det, at der var en mæthedsfølelse omkring projekter i området”. Bemærk, der står intet om, at fællesmødet tog konkret stilling til, om der skulle søges om del i de 137 millioner kroner. Hun fortæller i redegørelsen også om, hvor travlt de har i administrationen – og hvorfor et sådant nyt projekt vil medføre endnu mere arbejde. Og hun slutter med: ”På baggrund af ovenstående har jeg vurderet, at vi ikke ville søge om tilskud til yderligere et projekt i området, hvor der i forvejen er iværksat forskellige indsatser”. Aha, men hvem traf beslutningen? Det står der ikke. Men det var, har Keld S. Hansen siden fortalt, ham selv, der traf beslutningen sammen med Lene Brund Skov. Tør man spørge: Uden at orientere deres chef, børn- og ungedirektøren, Jan Præstholm? Eller? Blev Jan Præstholm rent faktisk orienteret?

Fast står det i hvert fald, at ingen orienterede den politiske chef, Hanne Klit. Der var ellers god tid til det. Som nævnt kom brevet fra Socialministeriet i januar. I Lene Brund Skovs redegørelse ser det ud, som om beslutningen om ikke at søge blev truffet efter mødet 28. januar. På det tidspunkt var der stadig en måned til ansøgningsfristen udløb – det gjorde den nemlig 1. marts klokken 12. Men intet skete. Yderligere godt halvanden måned senere (23. april) offentliggjorde Socialministeriet en pressemeddelelse om, at de 137 millioner nu var fordelt. Intet skete i Svendborg Kommune. Ingen politiker blev orienteret. Ikke før en journalist fra byens papirdagblad sådan cirka yderligere 14 dage senere spurgte til sagen.

Og så kom der da ellers gang i sagen. Keld S. Hansen forklarede i Amtsavisen bl.a., at beslutningen om ikke at søge blev taget efter ”en snak med de folk, der arbejder i området”. Det undersøgte Svendborgs NetAvis. Og det skød reelt Keld S. Hansens forklaring sønder og sammen. Det er Svendborg Andels-Boligforening (SAB), der har lejlighederne i Hømarken. SAB’s direktør, Jørgen Berg Jensen, fastslog: Ingen i SAB er blevet spurgt. Birthe Christensen, skoleinspektør på Hømarkskolen og i øvrigt formand for SSP samarbejdet, var lige så klar: Jeg er ikke blevet spurgt. Politiets SSP-medarbejder, Kaj Kruse: Jeg er ikke blevet spurgt. Den ene af de to kommunale SSP-medarbejdere, Marianne Grønbech, var blevet spurgt. Hendes holdning er, at man skulle have søgt. Den samme holdning har alle de andre. Kun én, den SSP-medarbejder, der kommer mindst i Hømarken, Kristian Kunkel, har ifølge Amtsavisen tilsyneladende støttet beslutningen.

Med andre ord: Med forklaringen om ”mæthedsfølelse omkring projekter” ser det ud, som om de administrative chefer forsøger at skyde ansvaret for ikke at søge væk fra sig selv – og over til de folk, der dagligt i området laver et kæmpe socialt og kriminalpræventivt arbejde. Mens de selvsamme folk jo altså siger, at de faktisk mener, kommunen skulle have søgt om millionerne.

Tilbage står, at den officielle forklaring mest ligner en bortforklaring. Tilbage står at få den rigtige forklaring på, hvorfor der ikke blev søgt. Blev det simpelthen glemt i farten? Og er det for pinligt at fortælle, at der er sådan, det hænger sammen? Blev der i stedet bagefter, da det blev opdaget, strikket en papirtynd forklaring sammen? I så fald står det endnu værre til. For så er der ikke blot tale om en fejl – så er der tale om efterfølgende bevidst vildledning, en dækmanøvre. Men hvem ved, måske kommer den rigtige forklaring i dag. Ellers kan vi love, at Svendborgs NetAvis vil grave videre i den pinlige sag.