I morgen er dommens dag for Bukkehave A/S

Frede Jakobsen.

KOMMENTAR: Det var tæt på at være rørende – da en forsvarsadvokat i Retten i Svendborg for nogle uger siden på det første af mange retsmøder tegnede et billede af Bukkehave A/S som nærmest en humanitær velgører overfor det nødlidende irakiske folk. Men kun tæt på. Den var så tyk, så det var svært at tage det alvorligt, når Jesper Fabricius, forsvareren for Bukkehave og virksomhedens ejer, Christian Haar, lagde ansigtet i alvorlige folder og forsøgte at tegne et billede af det private firma Bukkehave A/S som nærmest en nødhjælpsorganisation.

De mange retsmøder i sagen er forbi. I morgen falder dommen i den retssag, som har været mange år undervejs. Det er SØK – Bagmandspolitiet – der vil have konfiskeret omkring 30 millioner kroner hos Bukkehave, svarende til fortjenesten plus renter på firmaets salg af biler til den tidligere irakiske diktator Saddam Husseins regime i Irak for en halv snes år siden.

Fortjeneste? Der var stort set ingen fortjeneste, har Christian Haar forklaret – for nu at tegne videre på billedet, som hans forsvarer havde påbegyndt: Det var nærmest en velgørende handling, at Bukkehave A/S sørgede for, at der kom biler til Irak, så der f.eks. kunne transporteres fødevarer og medicin til det irakiske folk, der led under FN-embargoen, der havde været i kraft i mange år som en reaktion på Iraks invasion af Kuwait.

Og ja, det irakiske folk led i de mange år. FN-embargoen ramte irakerne mere end den ramte det diktatoriske regime, som var årsagen til embargoen. Det indså – langt om længe – også FN, hvorfor det såkaldte Olie for Mad-program blev startet. Det gik ud på, at Irak kunne sælge olie. Betalingen for olien røg ikke til det irakiske regime, men til en konto, som FN administrerede. Irak kunne så indkøbe medicin og fødevarer – og biler fra bl.a. Bukkehave A/S – og de firmaer, der solgte, blev så betalt fra FN-kontoen. Men Saddam Hussein og hans nikkedukker i regimet fik det ordnet sådan, at firmaerne kun fik kontrakter, hvis de overfakturerede med 10 procent til FN-kontoen – og derefter betalte de 10 procent direkte til regimet. På den måde fik diktatoren og hans folk masser af millioner at lege med. I strid med FN-embargoen.

Senere viste en FN-rapport, at flere tusinde firmaer over hele verden havde betalt returkommission – penge under bordet – til Saddam Hussein-regimet. Også en række danske firmaer. Bagmandspolitiet gik i krig med 14 danske firmaer. De 13 af dem har accepteret at betale. Kun et firma har nægtet: Bukkehave A/S, Svendborg. Derfor retssagen. Som har strakt sig over en halv snes dage de sidste tre uger.

Christian Haar har ikke benægtet, at der er betalt penge fra Bukkehave A/S til firmaets agent i Jordan og derfra videre til det irakiske regime. I såkaldte side-letters til kontrakterne blev disse penge kaldt after sales service fees.  Det var der ikke noget galt i, har argumentet været fra Bukkehave A/S. Sådan gjorde alle. Og alle vidste det. Danske embedsmænd og politikere. FN-systemet også. Og det har de gentaget og gentaget uden dog rigtigt at kunne dokumentere det. De danske embedsmænd, der har været indkaldt som vidner, har sagt det modsatte. Hvilket selvfølgelig kan være løgn. Det er der nu ikke rigtig nogen papirer i sagen, der tyder på. Tværtimod.

At Bukkehave A/S i årevis har solgt biler til nødhjælpsorganisationer, bistandsorganisationer og FN er altså ikke ensbetydende med, at Bukkehave A/S er en humanitær bevægelse. Det er en privat forretning, hvor det handler om at tjene penge. Og det har Bukkehave været ganske gode til – ejeren Christian Haar ligeså. Og at det har været det – og ikke omsorgen for den lidende irakiske befolkning – det har handlet om, skal man altså være forsvarer Jesper Fabricius for ikke at forstå. Eller lade som om, man ikke forstår.

Tag nu f.eks. den mail, som Hans Chr. Bukkehave (daværende medejer af firmaet, som senere blev købt ud af Christian Haar) i 2000 sendte til den radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Bukkehave skrev, at der var store muligheder for danske virksomheder i Olie for Mad-programmet i Irak – men så var det bare uheldigt altså, at en dansk politiker offentligt havde kritiseret Saddam Husein-diktaturet så hårdt. Det bad Bukkehave om at få sat en stopper for, da det ville være skadeligt for de danske virksomheder. De ville så komme på regimets negativ-liste og ikke få del i de lukrative forretninger, der kunne gøres. Tja, hvad skal man sige? Om en appel til den daværende udenrigsminister om at få den danske politiske kritik af et rædselsfuldt undertrykkende regime dæmpet – af hensyn til danske virksomheders kommercielle interesser? Virker det som en appel fra humanister i habit – eller fra banditter i habit?

Dommen i sagen falder som nævnt allerede i morgen. Det er hurtigere end forventet. Og ikke nødvendigvis godt for Bukkehave A/S. Det kan tyde på, at dommen går Bukkehave imod. At dommen i givet fald vil blive appelleret, har Christian Haard fra starten gjort lysende klart. Så i første omgang vil firmaet dermed kunne slippe for at aflevere de mange millioner. Det – muligvis – første forsøg på helt at slippe for i givet fald at aflevere millioner løb nemlig ud i sandet. Christian Haar flyttede sidste år fra Svendborg til Lugano i Schweiz og omstrukterede fuldstændig sin koncern. For Bagmandspolitiet lugtede det af risiko for i givet fald ikke at kunne indkassere millionerne. Modtrækket var at gøre udlæg i kapitalandelen i Bukkehaves amerikanske selskab i Flodira, USA – for 29 millioner kroner. Om og hvornår disse millioner havner i den danske statskasse, tja, det vil ikke engang dommen i morgen give noget fingerpeg om.