”Vi kræver kun anstændighed”, sagde William Fibæk Mikkelsen, Tom Skovløkke Jørgensen og Allan Krautwald, de tre organisatorer af ”Syg i Svendborg”, i en nytårsudtalelse op til lørdagens stille protestaktion mod kommunens og Jobcentrets behandling af syge og nedslidte borgere.

Juleaftensdag var der protestaktion. Og det var der igen nytårsaftensdag. Den 43. lørdag i træk blev der protesteret på Centrumpladsen – som hver lørdag omdøbes til Anstændighedens Plads. Et halvt hundrede svendborgensere deltog denne lørdag, som udover protest også bød på kransekage og en lille én til at ønske hinanden godt nytår med.

I anledning af nytåret havde ”Syg i Svendborg” (SiS) udsendte følgende nytårsudtalelse:

”Så gik 2011 sin gang med op– og nedture for os alle sammen. Vi satte en dagsorden i medierne, som i mange artikler har beskrevet, hvordan det er at være syg i Danmark. Det har rørt rigtig mange. Vores modpart har også sat en dagsorden, som handler om socialbedragere og krævementalitet. Det kan undre, at netop et socialdemokratisk ledet byråd i Svendborg har medvirket til at sætte denne dagsorden.

Vi ved fra vores brede politiske kontakter, at verden ikke altid ser ud, som vi umiddelbart ser den. Der er mange, der arbejder for vores sag. Vi ved, at en forandring til det bedre for vores udsatte og sårbare medborgere tager tid. Vi ved også, at tiden udløb for mange af vores Facebookvenner i SiS allerede i 2011.

Det er ulykkeligt, og vi slog ikke til. Men vi holdt alligevel sammen! Kampen for social retfærdighed fortsætter i 2012.

Vi har været meget venlige i vores protester siden starten i marts 2011 og indtil nu. Det vil vi fortsætte med at være. Men vi vil også spidse pennen og retorikken.

Det vil vi gøre, fordi vores modpart har valgt dels at ignorere vores spørgsmål i medierne, og fordi politikerne har valgt at gøres syge og nedslidte menneskers kamp for en anstændig behandling til et spørgsmål om krævementalitet og social bedrageri.

Vi ved, at årsagen til denne asociale holdning både skyldes uvidenhed men også bevidst økonomisk tænkning i besparelser på de sociale ydelser.

Det er en samfundsudvikling, der politisk blev etableret allerede i slutningen af 1990´erne og videreført igennem det første årti, og som vi kan frygte fortsættes i det næste. Det hverken kan eller vil vi finde os i.

Hvis vi stopper kampen, så overlader vi den politiske scene til de politikere og partier, som tror på økonomiske løsninger frem for menneskelige løsninger. Vi tror på, at menneskelige løsninger vil bane vejen for et økonomisk bedre funderet samfund.

Når det enkelte menneske bliver værdsat og hjulpet igennem personlige krisetider, så vil det være en belønning på længere sigt, også samfundsøkonomisk.

”Syg i Svendborg” opgiver ikke kampen, fordi alternativet til at kæmpe for retfærdighed svarer til, at vi holder op med at trække vejret. Vi lever og vi ånder… og det betyder, at kampen nødvendigvis må blive historiens længste kommunale valgkamp.”

FOTO: JAN HANSEN