Beskæftigelsen truet for Svendborgs mange skibsofficerer

Fritz Ganzhorn, direktør, Søfartens Ledere, advarer.

Et nyt lovforslag fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kan, hvis det bliver vedtaget, for alvor true Svendborg som søfartsby. Lovforslaget vil fjerne det såkaldte nationalitetskrav i DIS-loven. I så fald vil der ikke længere være krav om, at skibsføreren på de i alt cirka 600 skibe under dansk flag skal være dansker eller EU-borger. Mange af de danske skibsførere og andre skibsofficerer som styrmænd og maskinmestre organiseret i fagforbundet Søfartens Ledere bor på Sydfyn – cirka 750, heraf de fleste i Svendborg. Deres jobs er i direkte fare for at blive overtaget af billigere arbejdskraft fra Østeuropa og Asien, ligesom danske menige søfolks jobs forlængst er blevet det.

Loven om DIS (Dansk Internationale Skibsregister) blev vedtaget af Folketinget for 23 år siden – i 1988. Den var en direkte erhvervsstøtte til rederibranchen, som fremover kunne nøjes med at betale nettolønninger til søfolkene. Det vil sige, at rederierne slap for at betale den del af lønnen, som de ansatte ellers skulle have betalt i indkomstskat. DIS-loven var alvorlig for Svendborg med mange søfolk – menige såvel som officerer. Ifølge kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf betød det et minus i skatteindtægter på cirka 10 millioner kroner årligt til kommunen. Penge, som Svendborg Kommune aldrig er blevet kompenseret for.

DIS-loven skulle officielt også sikre beskæftigelsen for danske søfolk på de danske skibe. Det skete ikke. På de 600 skibe, som i dag er registreret i DIS, er der ikke mange menige danske søfolk tilbage. De fleste har stadig danske officerer. Og DIS-loven kræver, at skibsføreren på et DIS-skib skal være dansker eller EU-borger.

For Svendborg røg først skatteindtægten, så røg jobbene for de mange svendborgensere, der var menige søfolk. Og nu er truslen altså – med Brian Mikkelsens lovforslag – at også beskæftigelsen for mange af Svendborgs skibsofficerer ryger. For slet ikke at tale om lovforslagets trussel med uddannelsen af flere hundrede skibsofficerer, skibsførere og maskinmestre årligt på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy).

I et høringssvar til Brian Mikkelsen fra Dansk Metal hedder det bl.a.: ”Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil det koste 6000 danske arbejdspladser. Forslaget er dermed skadeligt for dansk beskæftigelse og vil med sikkerhed betyde, at gode danske arbejdspladser i fremtiden vil blive varetaget af billig arbejdskraft fra f.eks. Asien”.

Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, vender sig skarpt imod Brian Mikkelsens forslag om at fjerne nationalitetskravet. Han frygter ikke umiddelbart for beskæftigelsen for Svendborgs mange kaptajner og overstyrmænd med lang erfaring. ”Netop deres dygtighed og lange erfaring gør dem bedst til prisen”, siger Fritz Ganzhorn til Svendborgs NetAvis. Han frygter derimod fremtiden for juniorofficererne, når de er færdig med uddannelsen på SIMAC – om der overhovedet vil være nogen beskæftigelse for dem. For selv om rederierne kan slippe med nettoløn til dem, så er det muligt for dem at hyre f.eks. rumænske eller ukrainske officerer 10.000 kroner billigere om måneden. Filippinske officerer går for endnu mindre.

Om Fritz Ganzhorn optimisme på vegne af de erfarne officerer holder, er så en anden sag. Rent faktisk steg antallet af skibe under Dannebrog i DIS-registret fra cirka 500 i 2008 til cirka 600 ved udgangen af 2010. Uden at der er kommet flere danske officerer på skibene. Det skyldes, at der for nogle år siden blev muligt for rederierne at søge om dispensation fra nationalitets-kravet for officerer. En mulighed, som danske rederier har gjort flittigt brug af. I dag sejler 56 skibe helt uden danskere ifølge Berlingske. Og f.eks. sejler de fleste af rederiet Torms skibe nu helt uden danskere – 45 dispensationer fra nationalitetskravet har Torm fået.

Og Søfartens Ledere peger da også i foreningens høringssvar på den skræmmende udvikling i vores naboland Norge, der også giver dispensation fra nationalitets-kravet: ”Antallet af skibsførere i NIS (Norsk Internationalt Skibsregister)) er faldet fra 806 i 2001 til 480 i 2009. Norge har krav om norsk eller EU skibsførere, men har i perioden ført en meget lempelig dispensationspolitik. I takt med faldet i antal skibsførere er det bemærkelsesværdigt, at der i samme periode også har været et markant fald i de øvrige norske officersgrupper. Antallet af norske styrmænd faldt fra 900 til 426 over de samme otte år, mens antallet af maskinmestre faldt fra 1082 til kun 518. Lægges det hele sammen, har man i Norge tabt over halvdelen af den norske beskæftigelse på bare otte år”.

”Udviklingen er i Søfartens Lederes øjne bekymrende. Vi taber stillinger. Relativt set falder antallet af danske skibsofficerer i det danske skibsfartserhverv”, siger Søfartens Ledere i svaret til Brian Mikkelsen.

Svendborg Kommune mærkede indførelsen af DIS-loven meget kraftigt. Med ét slag forsvandt der årligt cirka 10 millioner kroner i skatteindtægt, det vil sige samlet over 200 millioner kroner siden DIS-loven blev gennemført for 23 år siden

”Vi har siden gjort gældende, at det var en statslig ordning, som vi som kommune burde have været kompenseret for. Det krav har vi aldrig fået opfyldt, men heller aldrig opgivet. Og vi har da også den problemstilling med i vores argumenter for en kommunal udligningsreform, som imidlertid nu er udskudt et år”, siger Svendborgs kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf.

Svendborgs mange skibsofficerer bidrager efter DIS-loven ikke til den kommunale kasse – eller rettere sagt: Rederne beholder den del af lønnen, som skibsofficererne ellers skulle have betalt i skat. Så på den måde rammes kommunekassen ikke, hvis nationalitets-kravet afskaffes. Ikke direkte. Til gengæld kan det betyde, at der ikke længere vil være jobs til de mange hundrede skibsofficerer, som bor i Svendborg.

”Og det sætter jo en negativ spiral i gang, som også har betydning for kommunen”, siger Erik Meldgård Bendorf.