Sovjet-spionen fra Svendborg
Georg Laursen hed han. Født i Gåsestræde i Svendborg. Han blev en af Sovjetunionens mester-spioner. Hvem var han? Journalist Steen Heinsen fortæller historien.
Historien om en af Sovjets største spioner begynder i Svendborg
Af Steen Heinsen
Under sin research til bogen om Aksel Larsen (partiformand for Danmarks Kommunistiske Parti, senere for SF, som han selv stiftede) faldt forfatteren og professor ved CBS, Kurt Jacobsen, over historien om Georg Laursen. Blandt andre mødte han en af Georg Laursens gamle agentvenner fra det daværende Sovjetunionens Røde Hær’s Fjerde Departement, den hemmelige tjeneste. Han var en stor skaldet mand, der derfor blev kaldt Krølle! ”Georg var den største”, fortalte Krølle til Kurt Jacobsen, ”han var en stor spion – en af Richard Sorges drenge. Hvert år på Georgs dødsdag mødes hans gamle kammerater fra Tjenesten og spiser æg og drikker vodka ved hans grav i Kreml”. Kurt Jacobsen tillod sig at spørge, hvorfor ingen havde hørt om Georg, hvis han var så stor? Krølle grinede: ”En virkelig stor spion hører du aldrig om – ellers er han jo ikke nogen stor spion”.
Det begyndte i Svendborg: Georg Laursen blev døbt i Vor Frue Kirke i Svendborg den 17. november 1889. Den sirlige håndskrift i kirkebogen anfører, at Georg Laurentius Laursen, søn af fornikler Jørgen Laursen og Bertha Christine Jensen, har modtaget dåben, og at han er født den 18. september samme år.
Folketællingen i 1890 registrerede også den lille familie nemlig på 2. sal i Gåsestræde 9 i Svendborg: Far og mor, Georg og to søstre, Ellen og Laura. Huset er forlængst væk og erstattet af en funkis beboelses-ejendom. Men måske er den lille dreng, der kigger nysgerrigt på fotografen foran huset i Gåsestræde Georg? Næppe! Men billedet er samtidigt og stammer fra Nationalmuseets arkiv.
Fornikler Jørgen Laursen var industriarbejder i den tidligste tid af industrialiseringen. Han var en aktiv deltager i det unge Socialdemokrati og i den tidlige organisering i fagbevægelsen, og det tog Georg ved lære af. Familien flyttede fra Svendborg til Århus, og dér blev Georg udlært malersvend i 1908. Han var aktiv både i Malernes Fagforening og i Socialdemokratiet i Århus.
På valsen og i politisk kamp: Som mange andre valgte den 19-årige malersvend at gå på valsen som naver. Naver er en forkortelse for skandinaver- håndværkere fra Skandinavien, der drager på valsen. De gik på deres flade fødder rundt i Europa og lavede forefaldende arbejde inden for deres fag. Traditionelt var mestre inden for faget i andre lande forpligtet til at tilbyde arbejde eller mindst et måltid mad til naveren.
Georg Laursen gik først til Kiel – og der startede han øjeblikkeligt med at engagere sig i politisk arbejde og de mange strejker og kampe, der foregik. Han skrev selv senere: ”Jeg var altid politisk og fagforeningsmæssigt aktiv og blev derfor ofte forfulgt. På grund af ledende deltagelse i strejker og politiske aktioner måtte jeg ofte forlade en by”.
Efter ophold i flere tyske byer, hvor han atter blev jaget væk af politiet for politisk arbejde, kom han til Schweiz, og der blev han i syv år. Han blev ledende medlem i det schweziske Socialdemokrati og var helt ude til venstre på den revolutionære fløj – og så blev han ven med den russiske revolutionære Vladimir Lenin, et venskab, der skulle komme til at ændre hans liv.
Ven med Lenin og hemmelige opgaver: Lenin er den mest kendte af de mange russiske revoltionære, der var flygtet til det neutrale Schweiz – flygtet fra Zarens hemmelige politi. Lenin skulle komme til at lede Oktoberrevolutionen i 1917, og han blev Sovjetstatens første leder.
Men nu sad han i Schweiz og konspirerede med sine medsammensvorne Bolsjevikker, så godt det nu kunne lade sig gøre – Lenin boede først i Bern og flyttede i 1916 til Zürich, blandt andet fordi han ville være centrum for det såkaldte Zimmerwald-venstre, han selv havde stiftet. Zimmerwald var en socialistisk anti-krigsbevægelse, der søgte at standse myrderierne i den 1. Verdenskrig ved at få soldater og arbejdere til at strejke. Georg Laursen var en af de første til at tilslutte sig Zimmerwald, og han kom med egne ord til at spille en ledende rolle.
Georg Laursen havde stadig sit danske pas og naverpapirer. Det gav ham mulighed for at rejse frit over grænserne i det krigshærgede Europa. Han blev Lenins ven og hemmelige kurér – starten på hans virke som agent. En af hans opgaver var at holde forbindelsen ved lige mellem Lenin og de to tyske revolutionære, Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg.
Da Lenin tog til Rusland i 1917 for at overtage magten, blev Georg Laursen i Schweiz og var den ledende figur i generalstrejken i november 1918. En rolle, der betød, at han blev stillet for en dommer og udvist for bosljevikisk propaganda.
Tilbage i Danmark og DKP: Georg Laursen vendte tilbage til Århus i december 1919 en måned efter, at Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var blevet stiftet. Han blev den første formand for partiafdelingen i Århus, og han var også ledende i bestyrelsen for Malernes Fagforening dér.
DKP var splittet i flere fraktioner i sine første år, men Sovjet blandede sig i konflikterne mellem grupperne. Sovjets første ambassadør, Mikhail Kobetskij, var i Danmark, mens de danske kommunister diskuterede den rette linje. Georg Laursen var formand for den fraktion, der kaldte sig ”Blågårdsgadepartiet” – og ved Kobetskijs hjælp fik han til opgave at samle de stridende grupper til eet parti – og det gjorde han! I 1923 var der et nogenlunde enigt DKP, og Georg Laursen trak sig lidt tilbage og blev den første næstformand.
Til Moskva: I sommeren 1925 forlod Georg Laursen Danmark for at tage til Moskva. Han brugte det danske klima som undskyldning – en rigtig dårlig en, når man vil til Moskva! Året efter forsøgte DKP at få ham tilbage som formand – men da sad han i fængsel i Tyskland, sigtet for højforrædderi.
Læs anden del af historien i morgen: Hvem var Richard Sorge? Om det og om Georg Laursens karriere som agent for den sovjetiske Røde Hær, hans stemme i æteren som ”Peter Hansen” fra Radio Moskva under 2. Verdenskrig , turen til Gulag og hjem igen og det sidste besøg i Danmark.
(Steen Heinsen, Svendborg, er freelance-journalist).






HN d. 29 juli 2010
Ak ja minderne har man da lov at have. Mine ideologiske forfædre var iøvrigt samlet 1871 på højskolen i Ryslinge for at drøfte hvorledes man kunne dæmme op for socialismen. I et kapitalistisk Europa står “Murens Fald” 1989 selvfølgelig som en fornem slutsten på dette projekt.
Asser Amdisen d. 29 juli 2010
Et antisocialistisk møde på Ryslinge Højskole i 1871. Det lyder interessant – jeg arbejder der nu og vil meget gerne høre nærmere. mvh. Asser
HN d. 29 juli 2010
“Det var vist i 1871, socialismen kom til Danmark; der var et farligt hurlumhej. Der blev holdt møder her og der for at løse “arbejdsspørgsmålet”. Jeg husker, vi var nogle stykker, der gik til Ryslinge højskole, hvor det skulle drøftes. Der var pastor Clausen og flere talere [ Johannes Clausen ]. Ingen kunne hitte på at løbe tøjret tilbage, som tyren havde løbet om tøjrepælen; de brølede og hylede, og lige meget hjalp det. Rasmus Kristian Brænderup foreslog de unge karle at lave skeer; hans karl tjente en mark (33 øre) om dagen. En foreslog dem at lave tørvekurve.
“Ja”, sagde en lille husmand fra Sødinge, “jeg har ikke noget at avle vidjer på, men skal købe dem, og de koster 16 skilling pr. 100, og der skal 500 til en kurv, som vi får 5 mark for, når den er færdig. Hvor meget bliver der til mig?”
VI skulle derfra ud på natten – lige så dumme, som vi var mødt. “De vil ha vos i no’en kasser”, sagde den vittige sadelmager i Ryslinge en søndag, jeg fulgtes med ham til kirke. Det er mærkeligt nok, nu har der været tale om “den fjerde stand”, som Birkedal kaldte dem, i så mange år, og ingen har formået at få flertallet til at forstå, hvordan det spørgsmål skal løses, men der kommer nok den tid, da tågen svinder, og da det viser sig, at det hele er at løbe tøjret op, den vej det er kommen fra”.