Tanker på en søndag
Helt igennem utilstedeligt. Og en holdning, der ville have fornøjet Margareth Thatcher og få den ærkerepublikanske højrefløj i USA til at klappe i hænderne. Sådan ser Anna Pia Holmgaard på den socialdemokratiske børn- og ungeformand, Hanne Klits udtalelser i sidste uge oven på balladen om den stærkt kriminelle 14-årige knægt fra Hømarken.
Benhård realpolitik – eller hedeslag?
Af Anna Pia Holmgaard
Anna Pia Holmgaard.
Det er søndag, fuglene synger – hvis de da orker for heden. Endnu en virkelig varm julidag venter og et lillebitte hedeslag synes måske også at have ramt en vis politiker. Følgende stod at læse i den forgangne uge i et andet sydfynsk medie, citat Hanne Klit (S), formand for Børne- og Unge-udvalget i kommunen. Hun konfronteres med det faktum, at 15 børn og unge er taget hjem fra sociale opholdssteder/døgninstitutioner for nylig – for at spare dyrebare kroner. Den ene, en 14-årig dreng fra Hømarken, fik den sørgelige rekord at være anholdt fem gange på fem dage – og tilmed den første, der blev anholdt efter den nye, lavere kriminelle lavalder trådte i kraft 1. juli. Og hvad siger politikerne så – dem, der hev barnet ud af rammerne, hvor specialuddannede fagfolk gjorde et professionelt arbejde for at lede ham ind i noget, der bare kunne minde om et ordentligt liv? Jo, hør med her:
“- Jeg tror, at vi må erkende, at nogle af de her børn og unge ikke får et godt liv. Der vil være nogen, som vi ikke kan nå, siger hun (Hanne Klit).
- Kan man sige, at I opgiver dem?
- Ja… Det kan man godt sige. Det gør meget ondt at sige det. Det værste er, at det går ud over andre børn, som ikke har så store behov. Det kan være børn, der ikke trives i børnehaven, og som med tiden kan udvikle sig til at træde udenfor lovens rammer. Dem har vi ikke længere mulighed for at sætte ind overfor, fordi det er de store børn i den anden ende af skalaen, der koster, siger Hanne Klit.”
Artigt, ikke sandt? Legitimeret med et fesent ’det gør meget ondt at sige det’ – og i nogens øjne måske tilmed udtryk for en dejlig ærlighed. I hvert fald hvis de sad på en eller anden ærkeliberalistisk yderfløj, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og klarer man den ikke, så man man sgu dø. Margaret Thatcher ville f.eks. ha’ været fornøjet, den amerikanske republikanske højrefløj ville også klappe højlydt.
Der er tale om en benhård diskvalificering af de mennesker, der bare er for bøvlede at have med at gøre – om det så er den kriminelle på 14 år, en traumatiseret, småpsykotisk flygtning, der ikke rigtig kan finde ud af at ha’ et ordentligt arbejde eller en… – jo, der findes mange, der ved gud ikke er nemme at tumle i et samfund som vores. Og Fanden ta’r som bekendt de sidste. Eller hvordan jeg nu skal sige det. Jeg er rystet.
Prøv at erstatte ’dem’, altså de hjemtagne børn og unge, med f.eks. kræftsyge eller demente. Vi tester lige, tilsat lidt kunstnerisk frihed:
’Kan man sige, at I opgiver de kræftsyge? Ja.. det kan man godt sige. Det gør meget ondt at sige det, men vi har simpelthen ikke råd. Måske til næste år…’
Eller hvad med:
’Kan man sige at I opgiver de demente, så de nu må ta’ vare på sig selv? Ja, det kan man godt sige. Enhver ved jo, at de koster kassen i plejetimer, så det er simpelthen for dyrt, de er så krævende.’
Fortsæt selv.
Det er og bliver en grænseoverskridende og i sin substans dybt, dybt problematisk, tillidsnedbrydende udtalelse. Der findes altså ifølge vores udvalgsformand de facto mennesker, der ikke længere er borgere i Svendborg. Sådan at forstå, at ’vi’ ikke gider dem mere. De må simpelthen klare sig selv – evt. med en støttekontaktperson i ryggen, der ind i mellem ringer og hører hvordan det går. Sympatisk, men en ’hjælp’, der kan karakteriseres som et latterligt plaster på et enormt svigt. Først fra de familier, hvor børnene og de unge nok ikke har haft det alt for godt, dernæst fra det samfund, der skulle træde hjælpende til.
DR1’s kontroversielle program ’Den sorte box’ blev også i forgangne uge genudsendt om ’stadiondrabet’ i Aalborg. Her tævede en purung knægt en midaldrende mand ihjel, filmede ugerningen med sin mobil imens. Ubegribeligt, afstumpet. Sagen blev rullet op, og den unges meget, meget triste liv ligeså. Det viste sig, som altid, at noget var gået meget skævt. Der er altid en årsag. Og nogle gange har svigt ekstreme konsekvenser. Velkommen på forsiden…
Fanden malet på væggen, siger I måske? Skriften på væggen, kunne jeg svare. Jeg er af den klare overbevisning, at den såkaldt ansvarlige politiker, Hanne Klit (S), med sine førnævnte udtalelser har kastet håndklædet så meget i ringen, at det er en hån. Ikke kun mod dem, hun her opgiver – børnene og de unge med voldsomt behov for hjælp – men også mod almindelige borgere, der må, skal og kan forvente noget mere end et træk på skuldrene og ’beklager, I er opgivet’ om en gruppe, der vedrører os alle. For de her børn og unge, de glider ikke stille ind i en ungdomsuddannelse eller folkeskoleklasse. De har problemer, der kan mærkes. De var anbragt af tungtvejende grunde. De havde brug for den hjælp. Retur hos dem, os, om man så må sige, der først sagde, vi ville hjælpe – ja, så kan de nu erfare, at det ville vi slet ikke alligevel. Det var for dyrt, for besværligt.
Arrogance? Måske. Udygtighed – nok også. Det er under alle omstændigheder helt igennem utilstedeligt, at en politiker med så lidt vision, så lidt engagement, så stor mangel på respekt for opgaven kan sidde på så vigtig en post. Lad det være en rigtig dyr, meget sørgelig lektie for os, der stemte rødt. Vi må finde nye veje til ansvarlighed, til politik med et menneskeligt ansigt – til vision og værdier, der kan pege fremad og ikke tilbage til et samfund, hvor visse mennesker bare ikke er ligeså meget værd som andre.
Go’ søndag.
(Anna Pia Holmgaard, Svendborg, er freelancejournalist).
Godt input, tak for det.
Jeg har skrevet en lidt lignende sag som læserbrev til Midtjyllands Avis (Silkeborg):
Forleden var Jacob Haugaard i søndags radioudsendelsen Café Hack med Søren Dahl ved roret.
Og Jakob ved om nogen, hvad det vil sige at tage ansvar, for han har været medlem af folketinget. Derfor skal vi vi som borgere være glade for alle de gode danskere, der ønsker at påtage sig jobbet som politiker, det være sig i folketinget, i regionerne og i kommunerne. Disse gode mennekser har påtaget sig en meget meget vanskelig opgave, nemlig at føre vort land gennem den økonomiske meget svære periode.
Vi må derfor som borgere se lidt stort på, at specialundervisningen ikke lader sig gøre, som lovgivningen beskriver – og på de mange områder, hvor vi har brugt mange ressourcer på at opbygge et velfærdssamfund og har fået det alt sammen skrevet ned i love og bekendtgørelser, må vi som borgere acceptere, at der skal penge til – så når loven siger, at økonomien ikke må være en hindring for en indsats f.eks. på familieområdet; ja så må vi altså sige til alle de ellers så gode fagpersoner, socialrådgivere og socialpædagoger – men jo også de mange forældre, der så gerne vil deres børn det bedste: Nu må I altså lige spise brød til!
Politikerne er gode, og de ved også rigtigt meget om faglighederne – så alt det socialrådgiverne og socialpædagogerne ved, det ved politikerne også i det store hele – og i alt fald ved de, hvad der er penge til. Og her skal man jo også huske på, at der skal være penge til veje og cykelstier.
Derfor er det bare alletiders, at politikerne har fået samlet aktiviteterne på børneområdet, så skolelederne fremover styrer alt fra skole, specialundervisning, fritidsklubber og klarer de mange børn fra bostederne, der førhen har kostet kommunen op mod 1,5 millioner kroner. Skolelederne ved mere om økonomi end alle de fagpersoner, der har arbejdet med specialerne, så kommunen får nu sparet de alt for dyre tilbud.
Mange forældre føler sig afmægtige, fordi de troede, at det var loven de skulle se på – og derfor bliver der en opgave i at fortælle dem om virkeligheden.
Politikernes virkelighed. Heil.
Anna Pia Holmgaard d. 11 juli 2010
Haugaard? Altså ham, der blev valgt ind til sin egen store overraskelse – fordi valgløfterne (ment som en joke i hovedet på folkestyret) var mere medvind på cykelstierne og oblkigatorisk nutella i feltrationen? Jeg håber du er ironisk.
Tom Skovløkke Jørgensen d. 11 juli 2010
REALPOLITIK / HEDESLAG ?
Jeg har ingen grund til, andet end at tro at Hanne Klit er et ordentlig
og redeligt menneske. Og at hun også er godt begavet.
Men ikke desto indre tager hun (også) fejl, når hun udmelder at, omend det ondt,
(og det tror jeg på), “Jeg tror, at vi må erkende, at nogle af de her børn og unge ikke får et godt liv. Der vil være nogen, som vi ikke kan nå”
Hvis vi “erkender” dette udsagn, SÅ kommer det til at passe !
Mere:Det værste er, at det går ud over andre børn, som ikke har så store behov. Det kan være børn, der ikke trives i børnehaven, og som med tiden kan udvikle sig til at træde udenfor lovens rammer. Dem har vi ikke længere mulighed for at sætte ind overfor, fordi det er de store børn i den anden ende af skalaen, der koster”
Hanne Klit kan godt se det; “Det værste..” at små problemmer bliver store og dyre.
Så lang tid det, angiveligt, er visonært at drømme om Kulturhus og bibliotek på havnen
fremfor at bryde den onde sociale cirkel. Ja så fortsætter den.!
Ja, jeg ved et godt. Regeringen er åndsvag. Men frem for at: “det er ikke vores skyld”,
så skulle der kigges (extra) kritisk på kommunens egne udg. F.ex er det min opfattelse at f.ex. daginst. området de sidste 4 år har kostet “et to cifferet million beløb” mere
end der var brug for, p.g.a. såkaldt “Masterplan” på området. Vores Viceborgmester kalder det “at der har sneget sig et extra ledelseslag ind”. Nej, det har ikke sneget sig ind.
Det blev vedtaget af et enigt(!) byråd.
Andres “fejl” er nemmere at få øje få, men sværer at gøre noget ved, hvorimod egne “fejl”
er svære at få øje få, men nemme at gøre noget ved.
Kunne vi have den fælles målsætning(?), at vi slet ikke ville være glade for noget Kulturhus/Idrætshal, førend vi har skabt anstændige sociale forhold ?
Kai Røjgaard d. 11 juli 2010
Holmgaard har ret – der er mørke kræfter på spil – meget mørke.
Hvis engang Holmgaard skulle være så heldig at komme ud af skyggen fra sit personfikserede had, og få sit journalistiske klarsyn tilbage – så vil hun opdage, at det kommunale selvstyre er afskaffet, og at mørkemændene befinder sig i regeringskorridorerne på Christiansborg – stærkt optaget af at opretholde et tåbeligt skattestop og give skattelettelser til de bedst aflagte i dette land.
De lokale politikere har at “rette ind til højre” og så ellers få enderne til at nå sammen, og det kan meget vel – desværre – komme til at gøre ondt på de forkerte, nemlig dem der har allermest behov for hjælp – det er den politiske virkelighed i vores samfund, der ganske rigtigt i højere og højere grad minder om Thatchers England og det det yderste republikanske USA.
Og det er så Hanne Klits skyld ?? – Jeg har ærlig talt lidt ondt af Holmgaard
Bjerne Egon Jensen d. 11 juli 2010
Kære Anna!
Det lader til at du er et favnende menneske , som også har en stor social forståelse for mennesker som lever på kanten af vores samfund. Der er ingen tvivl om at mange bliver overladt til sig selv, når det hele bliver for besværligt eller for dyrt som i det nævnte tilfælde.
Jeg er helt enig med dig i at noget skal der gøres for dem der ikke kan finde sig tilrette i vores samfund, uanset hvilken årsag og at vi aldrig må give op overfor unge mennesker med specielle problemer
For at komme videre tror jeg at vi simpelthen bør lave en 360 graders undersøgelse, som får klart lagt om de pædagogiske midler vi bruger overhovedet har nogen effekt på unge mennesker, som er helt utilpasset i vores samfund.
Måske skal der helt andre og mere kontante pædagogiske midler til , for at fastholde dem inden for nogle rammer som giver dem tryghed og det nødvendige nærvær, for at de kan komme ind i en positiv udvikling.
Jeg er også overbevist om at Hanne klit ikke vil opgive nogen unge mennesker , men blot reflekterede over de barske realiteter som vi her bliver stillet overfor, med de nuværende økonomiske rammer.
Så kære Anna tak for dit indlæg, og venter spændt på dine positive foreslag om hvordan vi får taget fat på disse problemer, inden for de nuværende økonomiske rammer.
Anna Pia Holmgaard d. 11 juli 2010
Hej Bjerne
Tak for pæne ord. Nu er jeg jo helt almindelig borger, der stemte på en politisk fløj i den tro, at de kunne gøre noget af det abejde, jeg mener er nødvendigt. Herunder at tage ansvar for de svageste i samfundet. Og måske i en periode lade bygge- og anlægsarbejderne på offentlige projekter mere i ro end tilfældet er i Svendborg. Måske endda spare administrative kroner. Derfor har jeg også en demokratisk ret til at kritisere og være rystet – og det endda uden at være i stand til at pege på nogen soleklar løsning. For det er svært. dit forslg om 360 graders løsning er fint – men er det ikke det vi gør – hvis vi altså lader være med at opgive? Vi igangsætter tværfaglige samarbejder – på baggrund af professionelle fagfolks vurdering anviser sagsbehandlere det, der måtte virke bedst? Jeg tror i dén grad på forebyggelse – og jeg synes derfor HKs udtalelse er dobbelt oprørende – der lades nemlig her også de yngste i stiken – dem, der endnu kan ‘reddes’. Så nej, har ingen løsning på stående fod. Jeg tillader mig i første omgang at rejse en kritik, der måtte få folk til at tænke over, om de har de politkere vi fortjener. Og give op, det gør jeg ikke.
Kai Røjgaard d. 11 juli 2010
Nu synes jeg, at det er på tide, at få tingene på det rene
Anna Pia Holmgaard kalder sig i sit “hovedindlæg” for freelancejournalist – og længere nede for en ganske almindelig borger med demokratisk ret til at kritisere og være rystet.
De to ting udelukker ikke hinanden – men det kunne dog være intereesant at vide, om Holmgaard er uddannet journalist, eller bare brokkehoved som vi andre :-)
Titlen af Journalist er som bekendt ikke beskyttet, så det kan enhver kalde sig.
Hvis Holmgaard er uddannet journalist, så er jeg vist i min gode ret til at mene, at hendes research i denne sag, hendes viden om kommunalpolitisk arbejde, styrelseslov mv, og især omkring Hanne Klit er helt ude i den hjemmedyrkede hamp.
At sammenligne Hanne med tacher og den yderste højrefløj i USA, er for os der kender lidt til HKs engagement og indsats politisk og i lokalområdet – OGSÅ med unge mennesker – en meget grov fornærmelse.
Hvis Holmgaard “bare” er et brokkehove – så fred være med.
Anna Pia Holmgaard: Kom nu ud af busken er du uddannet journalist – eller bare en almindelig borger med trang til at ytre dig iblandt – der er en helvedss forskel
mvh Kai Røjgaard – “freelance (ukuelig) brokkehoved.
Tom Skovløkke Jørgensen d. 11 juli 2010
SKYD BUDBRINGEREN ?
Kaj Røjgaard titulerer sig selv som frelance brokkehoved.
Og lever desværre op til det!. Det synes jeg er ærgeligt.
Anna Pia Holmgaards betragtninger synes jeg, er både rigtige
og relevante.Uanset hendes profesion.
Selvom Hanne Klits hjerte uden tvivl banker for de svageste i samfundet.
Og selvom Regeringen ikke lige frem er voldsomt behjælpelige
i.f.t. kommunerne, så er hendes udmeldninger, politisk og menneskeligt
forkerte.
Måske netop, fordi regeringens socialpolitik ikke passer godt nok på de svageste,
så er det vel ikke for meget forlangt, at der lokalt, priorites meget tydeligt,
at de svageste i kommunen, ikke skal mærke sparekniven.
Så må vi squ´undvære noget andet ! (og så kan vi, hvis vi vil, sige det er regeringens skyld)
Godt nok er “selvstyret” begrænset, men i 3 mia. kr budget ER der altså andre muligheder,
end at “hjemtage” for at spare.
At hjælpe lidt, er nøjagtigt det samme som slet ikke at hjælpe.
Anna Pia Holmgaard d. 11 juli 2010
Tak, Tom. Jeg er uddannet journalist. Og står ved hvert et ord – som, hvis man læser efter, er underbygget i forhold til den udtalelse Hanne Klit er kommet med som SIN holdning til de svageste i samfundet. Det kan man fundere over og kritisere – hviket jeg gør.
Alt er og bliver en prioritering i et samfund, og jeg har som sagt ikke en forkromet løsning. jeg ved blot, at et samfund som bekendt skal kendes på den måde, vi behandler vores svageste på – en måde, der udstikkes af de politikere, vi har valgt. Og ja, fegeringen er ikke mine favoritter. Men det fratager intet ansvar for den måde, vi fordeler midlerne på i en kommune – havde man på fohrånd sagt, at den opgave kunne man ikke løse – at man gav op, tja, så ville man måske ikke være blevet valgt. Hvilket jeg ville mene var helt rimeligt.
Kai Røjgaard d. 12 juli 2010
Nå – så tod jeg fejl og det er ikke første gang, men gør det ikke mindre ærgerligt – jeg må fastholde min kritik og kalde Holmgåårds artikel for “overfladejounalistik” – du beskriver i hvert fald ikke den HK, som jeg har kendt i ca 25 år – du mangler fortsat efter min opfattelse en del baggrundsviden.
Når det er sagt så er det da ærgerligt, at du ikke sidder i byrådet – tilsyneladende er det hele jo så nemt “Der skal bare prioriteres anderledes” – hov har vi ikke hørt det før ?
God sommer
Anna Pia Holmgaard d. 13 juli 2010
Fornyelse har aldrig været en skidt idé – vel?
jacobj d. 13 juli 2010
Tak til Anna Pia Holmgaard for at vise, at journalister godt kan stille andet end linære mikronholderspørgsmål. Det er betryggende for den sydfynske fremtid, når nogen udfordrer til nytænkning og udvikling ved at stille andre typer af spørgsmål.
Desværre viser debatten her at det er vanskeligt at tænke videre og med i mere cirkulære eller refleksive spørgsmål. Hvad kunne Hanne Klit have svaret i bedre version af verden? Eller hvad kunne Hanne Klit have svaret som havde givet hende (endnu flere) problemer?
Og hvordan kan fagpersoners kompetence udfordre og berige med politikeres strategiske kommunikation og den altid vanskelige beslutningsproces, hvor fuld information som præmis er fraværende (Michael Bjørnbak Martensen tager fejl når han antager at alle har samme viden, politikere har ikke samme indsigt som fx socialrådgivere, og dette er næppe heller formålstjenligt, at de eller andre prøver at påberåbe sig det). Spørgsmålet er: Kan der være et overlap af forundring over de aktuelle sager, som kan skabe nye løsninger?
Anna Pia Holmgaard peger i hvert fald på, at det er politikerne som har nøglen i hånden.
Og med kommunens visioner og visse partiers italesatte værdier, så bør vi forvente mere end Hanne Klits citerede udtalelser til avisen. Politikere skal kunne åbne nye døre …
Kai Røjgaard d. 13 juli 2010
Fornyelse er altid godt – medmindere man erstatter noget velfungerende med noget skidt.
“Fornyelsen” i dansk politik er efter min mening, at kommunernes ret til selv at bestemme siden 2001 på økonomisiden er blevet erstattet af et diktatur fra “Borgen”.
Så kan man selv vurdere om det er godt eller skidt.
Og så er der altså ikke megen fornyelse i at dyrke danskernes foretrukne “sport” når det gælder politik – nemlig lynhurtigt at glemme hvad der er årsag -
I Svendborgs tilfælde,er der efter min mening sket det, at en venstreledet kommunalbestyrelse har haft 4 år til at sætte hele økonomien over styr, og nu sidder “man” så i sin enorme – bevidste ? – utålmodighed og hvæser: “Hvorfor sker der ikke noget – i lovede jo” -
Der er gået ca et halvt år siden “magtskiftet”, og det er ikke lang tid til at rette op – så mon ikke det er på tide, at “man” prøver at kæde årsag og virkning sammen i stedet for at hvæse (bedrevidende) – se det ville være fornyelse – for nogen