Borgerdebat med politikere – øh, hvor er politikerne?

Af Frede Jakobsen

Spørgsmålene er fortsat mange – efter byrådets vedtagelse for en uge siden af den ny skoleplan. Og spørgsmålene stilles på den debat-side, dit.svendborg.dk, som Svendborg Kommune selv støtter, også økonomisk, for at sikre dialog og debat indtil skole-planens endelige vedtagelse i november. Der er bare ingen, der svarer. Ingen politikere er endnu gået ind i debatten. Dialogen er – indtil nu – en monolog. Borgerne skriver. Ingen politikere kommenterer.

Helt formelt er der nu en otte ugers offentlig høring efter byrådets vedtagelse af skoleplanen. Frem til den 27. oktober kan borgere sende kommentarer, forslag, kritik, indvendinger til kommunen. Men ved siden af denne lovbestemte høring har kommunen selv ønsket at skabe et debat- og dialogforum på ditsvendborg.dk.

Søren Kvistgaard, som har været meget aktiv i skole-debatten, forstår det ikke: ”ditsvendborg.dk har nu været åben for debat i en uge. Jeg ser 12 indlæg med en lang række kommentarer og spørgsmål fra bekymrede borgere. Men jeg ser ingen kommentarer eller svar fra vores politikere. Hvor er I? Hvorfor bliver I ved med at gemme jer? Jeg forventede, at genåbningen af ditsvendborg.dk ville give os – vælgerne, dém, der har hjulpet vores byrådspolitikere til magten – mulighed for at debattere ”live” med vores folkevalgte. Men nej absolut tavshed fra de personer, vi har deponeret vores politiske mandat hos. Dét giver jo ny næring til mistanken om, at ditsvendborg.dk blot er en skinmanøvre for at give skolestrukturdebatten et demokratisk skær. Det vil glæde mig, hvis jeg tager fejl. Kom nu ud af busken, byrådspolitikere – vis, at I er villige til dialog. Vis, at I lytter. Vis, at I agerer på de input, jeres vælgere giver jer. Det ville klæde jer”, skriver Søren Kvistgaard.

Søren Kvistgaard har klaget sin nød til kommunens kommunikationschef, Kim Barren: ”Hvad er dine muligheder for som kommunikationschef at påvirke politikerne til at deltage? Hvis intentionerne bag ditsvendborg.dk er reelle – debatforum, ikke kommunikationsmæssig skinmanøvre – er det vel også i din interesse, at der rent faktisk foregår en debat før den endelige beslutning tages”, skriver Søren Kvistgaard bl.a. i en henvendelse til Kim Barren.

Kommunens kommunikationschef har svaret direkte på ditsvendborg.dk: ”Det er korrekt, at der ikke har været nogen indlæg fra politikerne p.t. Om der kommer det, må tiden vise. Det er meningen, at ditsvendborg.dk skal bruges som debatforum i forbindelse med skolestruktur-forslaget. Men ligesom det er frivilligt for borgerne at deltage i debatten gælder det også for politikerne”, skriver Kim Barren bl.a.

Det kan meget vel være, at debatten på ditsvendborg.dk bliver uden deltagelse af den politisk ansvarlige for skole-området, Hanne Klit (S), formand for Udvalget for Børn og Unge. Det fremgår af Svendborgs NetAvis’ rundspørge til de byrådsmedlemmer, som – i et politisk kompromis – har strikket skoleplanen sammen, medlemmerne i Udvalget for Børn og Unge. Andre af medlemmerne vil blande sig, siger de.

Hanne Klit siger, at hun på grund af andet politisk arbejde og fordi, hun har et job at passe ved siden af det politiske arbejde, ikke har haft tid til at blande sig i debatten på ditsvendborg.dk. ”Når der er gået en tid, så vil jeg se, om der er noget, der kræver et svar og et indspark til debatten. Men jeg så gerne, at nogle flere forholdt sig til helheden i forslaget, og ikke bare til enkelte dele. Der er også indlæg, der er så personlige, at jeg slet ikke vil kommentere dem”, siger Hanne Klit og tilføjer: ”Men jeg vil ikke love, at jeg går ind og svarer på indlæggene”.

De fleste andre medlemmer af Udvalget for Børn og Unge vil gå ind i debatten på ditsvendborg.dk. At de ikke har gjort det endnu, begrunder de med enten manglende tid eller ukendskab til, at debatten er startet op igen – af kommunen i samarbejde med ditsvendborg.dk

Arne Ebsen (T), næstformand i udvalget, siger, at han både i sidste uge og den kommende af arbejdsmæssige grund har været forhindret i at deltage i debatten på ditsvendborg.dk. Han forstår udmærket, siger han, at nogle borgere føler, at det er for dårligt, at politikerne ikke ytrer sig i skole-debatten på ditsvendborg.dk. ”Det vil jeg snart begynde at gøre”, siger han.

Henrik Nielsen (K) indrømmer blankt, at han ikke var klar over, at debatten var i gang igen på svendborg.dk. ”Jeg har haft fokus mere rettet mod de kommende høringsmøder. Jeg har mere set dem som et dialog-forum i den her sag. Det er så min fejl. Det er klart, at uden respons fra politikerne giver en dialog ikke rigtig mening”, siger Henrik Nielsen, der nu vil blande sig.

Jesper Kiel (Ø), siger, at han ikke før nu er blevet orienteret af kommunen om debatten på ditsvendborg.dk. ”Det synes jeg er grebet lidt dårligt an. Men nu ved jeg det. Og jeg vil gå ind i debatten”, siger Jesper Kiel.

Birger Jensen (V) beklager, at han endnu ikke har været inde og kigge på debatten. ”Det skyldes travlhed med andet politisk arbejde og mit civile erhverv”, siger han. Han afviser, at det er udtryk for en boykot af debatten med borgere på ditsvendborg.dk. ”Nej, det er det absolut ikke”, siger han og bebuder, at han vil deltage i debatten, hvis han mener, der er indlæg, som kræver et svar eller en kommentar.

Det er ikke lykkedes Svendborgs NetAvis at få en kommentar fra de sidste fire medlemmer af Udvalget for Børn og Unge, Lise-Lottte Tilsted og Mette Kristensen, begge Venstre, Masoum Moradi, løsgænger, og Pia Dam, Socialdemokraterne.

Otte medlemmer af udvalget står bag den skoleplan, som nu er til høring og debat. Den eneste i udvalget, som er imod planen er Jesper Kiel fra Enhedslisten. I byrådet er desuden Dansk Folkepartis to medlemmer imod planen.

Hun var stemmesluger. Men så brød en hård, ond og beskidt partikamp ud i SF-Svendborg. Maj Stillinger forlod SF. De er godt fem år siden. Hun meldte sig ind hos Socialdemokraterne, som hun var byrådskandidat for sidste efterår. Nu er hun tilbage i SF.

Tilbage i SF fem år efter ond strid

Af Frede Jakobsen

Maj Stillinger.

Hun føler det, siger hun, som om hun er kommet hjem igen. 44-årige Maj Stillinger har forladt Socialdemokraterne og er tilbage i SF – det parti, hun havde været medlem af i 24 år, da hun meldte sig ud i december 2004 efter en hård og til tider beskidt og ond intern kamp i SF-afdelingen i Svendborg.

”Det har været en svær periode for mig. Jeg har ikke haft hjertet ordentlig med i mit medlemskab hos Socialdemokraterne. Ikke, fordi de ikke har været imødekommende. Det har de. Jeg blev taget godt imod. Men jeg hører altså til hos SF”, siger Maj Stillinger.

Hos Socialdemokraterne blev hun allerede i starten af 2005 foreslået som byrådskandidat til valget samme efterår. Men på en generalforsamling blev det afvist at give hende dispensation fra partiets vedtægter – hun manglede to ugers medlemskab i at kunne opfylde kriteriet for at blive kandidat. Til gengæld var hun kandidat for partiet til byrådsvalget sidste efterår. Dog uden at opnå valg.

Nu er hun så tilbage i SF – uden dramatik, præciserer hun. Og hun er glad for at være tilbage. ”Jeg har virkelig savnet den mulighed for at diskutere politik, som der er i SF. Det er der ikke på samme måde hos Socialdemokraterne”, siger hun.

Til gengæld var der dramatik i højpotens i SF-Svendborg i 2004 – en dramatik, der i december det år førte til, at hun meldte sig ud. Med sorg. Hun kommer fra en SF-familie. Hendes far Kaj Stillinger har været både byråds-, amtsråds- og folketingsmedlem for partiet. Han forlod også SF efter de heftige interne kampe. Maj Stillinger blev medlem af SF – eller rettere partiets ungdomsorganisation – allerede som 15-årig. Og forblev medlem af partiet til hun som 39-årig tabte den interne kamp i 2004.

Balladen i SF-Svendborg bragede løs i august det år, da partiforeningens bestyrelse pludselig og uden varsel krævede, at hun skulle trække sig som folketingskandidat – ellers ville bestyrelsen undsige hende offentlig. Hun var 17 dage forinden – i øvrigt sammen med Kaj Stillinger – blevet indstillet af SF-Svendborg til den kandidatliste, som senere skulle til urafstemning i SF på hele Fyn. SF-bestyrelsen beskyldte hende for at pjække fra sine tillidsposter og kun promovere sig selv.

SF-bestyrelsens udspil kom på baggrund af et brev, fra partiforeningens tidligere formand, den dengang i SF meget populære Masoum Moradi. Han stillede i et brev 13. august SF-bestyrelsen et ultimatum: Hvis den ikke gjorde noget ved sagen, så ville han selv gå til offentligheden og undsige Maj Stillinger. Han beskyldte hende for netop de ting, som bestyrelsen senere beskyldte hende for. Og syv dage efter Masoum Moradis brev satte SF-bestyrelsen kniven for Maj Stillingers strube. Det kom der en gigantisk ballade ud af – bl.a. var SF’s nationale partisekretariat inde over i et forsøg på at mægle. Men det var ikke muligt at forlige parterne. Beskyldninger, bagtalelser og intriger havde sat for dybe spor.

Maj Stillinger forlod SF. Det gjorde – senere – også hendes far, Kaj Stillinger. Masoum Moradi blev formand for partiforeningen igen. Han blev folketingskandidat og byrådskandidat. Blev valgt til byrådet i den nye, store Svendborg Kommune. Han blev genvalgt ved valget i november sidste år – men forlod SF kort efter det nye byråds sammentræden. I dag er han løsgænger i byrådet.

Til gengæld er Maj Stillinger altså tilbage i SF. Da det gik op for en af hendes gamle venner, Ida Damborg, indledte de et samarbejde. Ida Damborg er folketingskandidat for SF i Esbjerg og er med SF’s nuværende tal i meningsmålingerne nærmest sikker på at blive valgt. Maj Stillinger skal nu være pressekoordinator for hende. Ida Damborg har tidligere boet i Svendborg, hvor hun hjalp Maj Stillinger i valgarbejdet.

”Med den politiske udvikling i SF kan man vel sige, at dit spring nu fra S til SF ikke er nær så stort som dit spring dengang fra SF til S var – eller hvad?”

”Ja, det er faktisk rigtigt. Begge partier har rykket sig og laver nu fælles udspil. Og det er godt. Men der er stadig noget med udlændingepolitikken, som er interessant”, siger Maj Stillinger.

”Interessant? Hvad mener du med det diplomatiske udtryk?”

”Jamen, det har nok meget med sprogbrugen at gøre. Jeg er ikke nødvendigvis uenig i udlændingepolitikken. Men jeg bryder mig ikke om tonen overfor en stor gruppe mennesker, den er formynderisk, det er en talen ned til en stor gruppe mennesker”, siger hun.

De underste

Af Steen Heinsen

Steen Heinsen.

Alle har ret til en forsvarer – men også til en livslang gæld efter udstået straf.

Jeg er journalist og satte for nyligt et opslag op i nogle af de fynske fængsler for at få kontakt til indsatte. Mit oplæg var at høre om den gæld, indsatte har til deres beskikkede advokat, når de bliver løsladt. De henvendelser, jeg har fået, er skræmmende og drejer sig også om varetægtsfængslinger.

”Den dømte skal betale sagens omkostninger”. Den vending tænker man måske ikke så meget over, når man hører den. Men for den tidligere kriminelle, der har udstået sin straf, betyder det, at i samme øjeblik, han har fået en folkeregisteradresse, dumper der en regning ind fra staten på lønnen til den beskikkede advokat.

Staten lægger ud – så det er ikke advokaten, der kommer i klemme. Salæret er på mindst 1.500 kroner i timen plus det løse, så en regning er ofte på 100.000 eller mere. Og den bliver opkrævet – om ikke andet så med løntilbageholdelse.

Når vores politikere med smør i mundvigene taler om, at tidligere kriminelle selvfølgelig skal hjælpes tibage til samfundet, er det tom snak. Så sent som torsdag hørte jeg retsordfører Tom Behnke fra De Konservative sige det i P1 – og det er også på dagsordenen for justitsminister Barfoed.

FØRST STRAF – SÅ REGNINGEN. Det forholder sig dog sådan, at hvis den løsladte får et job til mindsteløn, og hvis han indgår en aftale om at afdrage gælden til advokaten – så skal han arbejde en uge for hver timeløn til advokaten, det løber nemt op i 50 eller 100 ugelønninger. Det er kort sagt uoverskueligt.

Vi er alene i Norden, når det gælder denne dobbeltstraf. I Sverige graduerer man tilbagebetalingen i forhold til den tidligere kriminelles indkomst. I Norge betaler staten hele udgiften til forsvarsadvokaten. Andre lande i EU har tilsvarende ordninger – og EU har da også kritiseret Danmark for vores ordning.

Resultatet er naturligvis, at tidligere kriminelle bliver ved med at være kriminelle. Nogle ville sikkert været blevet det alligevel; men en gæld, der bliver trukket forlods i ens ringe indkomst, hjælper ikke ligefrem på motivationen til et straight liv. 

SPÆRRET INDE I SMÅ MIDDELALDERLIGE CELLER UDEN DOM. Andre af de reaktioner, jeg fik på mine opslag, drejer sig om varetægtsfængsel. Dommerne følger i langt de fleste sager politiets og anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsel og gentagne forlængelser i banale sager. Det betyder, at 650 mennesker hvert år sidder mere end syv måneder i varetægt uden dom og uden rettigheder til privatliv. De kan få overvåget besøg i få timer, og deres breve bliver læst.

Man skal lige huske, at ligesom ”alle har ret til en forsvarer” er en grundregel i vores retssystem, er det også at, ”enhver er uskyldig ind til han er dømt”.

Forsvareren koster altså bare flere års indtægt og det der med at være uskyldig – ok, man kan vente i et kosteskab, mens retsstaten finder ud af det, og mens advokater og dommere kører på arbejde i deres Mercedes’er. 

FANGERNE PÅ FORTET. Det er altså ikke Al Capones efterkommere, vi taler om – altså ikke dem i Mercedes’erne, men dem i spjældet. Det er småkriminelle, tyveknægte, narkomaner og voldsmænd.

Selvfølgelig skal de dømmes og have deres straf. Men de venter i små stinkende celler på et langsommeligt opklaringsarbejde fra politiet. Og de sidder først og fremmest isoleret på grund af følgagtige dommere, der gør, hvad politiet og anklagemyndigheden beder om.

Mellem 60 og 80 procent, alt efter den måde det opgøres på og hvem der opgør det, vender tilbage til fængslet igen og igen.

Fangerne på Fortet er de underste – oversete og uden nogen form for indflydelse. Men det styrker retsfølelsen, at de sidder der og rådner.

(Steen Heinsen, Svendborg, er freelance-journalist). 

”Vores opgave er jo at forvalte lovgivningen”

Af Frede Jakobsen

Om en uge er den på gaden, svendborgenseren Lone Kramers første bog. ”32 Dias fra Provinsen og en kortfilm” hedder bogen (71 sider), som udkommer på Forlaget Ravnerock fredag den 10. september.

Forlaget beskriver bogen sådan i en pressemeddelelse:

“En segmentanalyse på nettet, der mente at kunne forudsige indkøbsmønstre ud fra bopælen og inddele danskerne i 32 forskellige typer. Det inspirerede Lone Kramer til øjebliksbillederne af tilfældige danskere i provinsen en almindelig augustdag. Glimt af levet liv fra eksistentielle dilemmaer til stille hverdagsliv.

En rejse til Lofoten og research blandt unge couchsurfere og skraldere inspirerede til kortromanen Blæst. En krimi uden helte fra det underste Danmark. Vi møder den unge hjemløse, kvartalsdrankeren og kvinden, der har fået tvangsfjernet børnene.

Lone Kramer har et kommunalt lederjob, men er husmandsdatter, uddannet lærer og har arbejdet i mange miljøer og mødt mennesker, der lever meget forskellige liv. De minimalistiske persontegninger og relationerne mellem mennesker er særligt det, der interesserer. Det prunkløse liv og fortællinger”.

Der er release-party for bogen søndag den 12. september klokken 14-16 på Egebjerg Friskole, hvor Lone Kramer læser højt fra bogen.

Her kan du læse ”Dias 1” fra bogen:

Dias 1

Hun er næsten færdig med brevet til borgeren, hun har ikke rigtigt vænnet sig til, at de ikke må sige klient mere. Hun slår paragrafferne efter og tilføjer klage-vejledningen. Borgerens sygedagpenge vil blive stoppet, da hun har undladt at medvirke til hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Hun har vendt sagen både med sin faglige leder og sin teamleder. Der er ingen tvivl om lovens intention og vores opgave er jo at forvalte lovgivningen. Optræde professionelt og påtage os myndighed. Om hun havde et problem med det?

Hun udskriver brevet, putter det i kuverten og lægger det i udbakken i forkontoret.

Hun sidder lidt på sin plads og føler sig tom indeni.

Billeder af samtaler med borgere og ledelsens kølige attitude flimrer forbi. Det trykker i hovedet og følelsen af ikke at magte sit job, at det er forkert at blive personligt berørt dukker op. En knugen i maven over at skulle undertrykke sin fornemmelse for, hvad der er ordentlig og anstændig behandling af mennesker tager til.

Hun forestiller sig at hun rejser sig, finder brevet i udbakken, kører det igennem makulatoren. Lægger sine få personlige ejendele fra skuffen i sin taske. Skriver en kort mail med sin opsigelse til ledelsen. Trykker send, skubber kontorstolen på plads og med ret ryg forlader kontoret.

Fantasien gør hende opstemt, men hun ved at hun ikke vil få det gjort. Ved godt at der bare er en anden socialrådgiver, der vil skrive brevet til borgeren. Som nu mister sit økonomiske fundament, fordi hun har sagt nej tak til livsforlængende behandling af sin terminale cancer.

En musikalsk oplevelse af høj klasse

Af Jens Meincke (tekst) og Knud Mortensen (foto)

Tangoorkestret torsdag aften i Svendborg.

I Svendborg er vi så heldige, at der ikke kun med jævne mellemrum er glimrende musik på flere af byens værtshuse, men vi har også klubber, der sørger for, at vi med hang til enten jazz, verdensmusik, folkemusik eller kammermusik kan få lejlighed til at dyrke vores interesser.

Giant Steps sørger for koncerter hver torsdag i Arne B’s lokaler i Vestergade. Egentlig en jazz-klub, men også med en masse go’ verdensmusik på programmet. Det blev der leveret et strålende eksempel på ved torsdagens koncert med Tangoorkestret: En musikalsk oplevelse af høj klasse. Fem fremragende instrumentalister i et inciterende samspil, der kunne sende lyttere med lukkede øjne både en tur ud over den argentiske Pampas og ned gennem de luskede gader i Buenos Aires’ havnekvarterer.

Musikken var først og fremmest den såkaldt “Ny Tango”, og der var flere numre af den kendteste repræsentant for denne genre, komponisten og bandeon-spilleren Astor Piazzola. (Bandeonen minder om en knapharmonika). Men vi fik også stiftet bekendtskab med nyere mestre i genren, som musikerne helt tydeligt var meget glade for – ikke mindst Diego Sciezzi. Også medlemmer af orkestret bidrog med kompositioner. Dette gjaldt især guitarist Palle Windfeldt, som har fundet sig en argentisk guitarmakker og besøgt Argentina flere gange, men også vibrafonisten Kaare Munkholm var leveringsdygtig. Tangoen har sjæl! Hvis man lytter og som lytter gir sig hen, vil man opdage, at denne musikgenre handler om følelser. Derfor er tangoen også – omend svær - fantastisk at danse til: Fra fyrrig invasion, til smægtende forførelse, melankoli og afgrundsdyb sorg. Dog var der ikke denne aften dans på Arne B., så publikum kunne koncentrere sig om lytningen. Musikkens forskellige udtryk kom bl.a. fint frem, hvis man sammenlignede den Melanga (navnet på en stilart), som han selv kaldte fjollet med Windfeldts charmerende sorgløse “Valsito” (lille vals).

Kristian Jørgensen.

Det kunne ikke undgås (personligt synes jeg, det var helt OK), at det en gang imellem kunne høres, at d’herrer musikere normalt bevæger sig i jazzmiljøet. De fleste af numrene var rimeligt stramt arrangeret, men ind imellem var der friplads til nogle ret jazzede improvisationer – iøvrigt til publikums store fornøjelse. Kristian Jørgensen på violin var som sædvanlig eminent (der findes ikke bedre violinister), og imponerende var det, at en bassist kunne træde ind i et så sammenspillet band med musik af så høj sværhedsgrad som substitut: Det ku’ Jes Skou Olsen. Tangoorkestrets sædvanlige bassist den navnkundige Jesper Lundgaard var syg og skulle erstattes. Det gjorde Skou Olsen til UG. Som han betroede mig efter koncerten, da jeg antydede, at opgaven måtte ha’ været noget vanskelig: “Det er godt man har øvet sig !”.

Tangoorkestret er ikke noget nyt. I over tyve år har de været på banen, men det er nogle travle herrer, med andre orkestre at passe. Så … hvis I har fået lyst til at høre det selv, ka’ det være godt at vide, at de har indspillet flere CD’er. Det varer nok noget tid, før vi ser Tangoorkestret igen i Svendborg, men nu har de været her tre gange, så: Hvem ved ? Ellers er de en rejse værd.

Der kommer mere latinamerikansk til Svendborg: Den 9. september præsenterer Giant Steps Calixto Oviedo (fra Cuba) & Didara. Romie Romero fra Chile står på scenen ved Folk til Folk arrangementet i Hansted den 14. september.

Næste måneds regning 670.000 kr. større

Af Frede Jakobsen

Svendborg Kommune er – overraskende hurtigt – ved at godkende en ny kæmpe regning til Scan-Hide i Vester Skerninge, den Danish Crown-ejede garverivirksomhed. Bedst som virksomheden og dens advokatfirma gik i sikker forvisning om, at intet ville ske før tidligst, når et par klagesager er afgjort -  så vil Svendborg Vand A/S alligevel sende en regning til betaling 1. oktober. 700.000 kroner. Værsgo at betale - hver måned fremover. Til forskel fra de 30.000 kroner, som virksomheden lige nu betaler om måneden.

Egentlig havde Svendborg Vand og kommunen planlagt, at Scan-Hide allerede fra 1. maj i år skulle betale 670.000 kroner mere om måneden for at få renset virksomhedens spildevand. Ja, egentlig var det meningen, at det skulle ske tidligere endnu. Men virksomheden og dens advokater fik det trukket i langdrag. Men 27. april i år godkendte byrådet den nye betalingsvedtægt fra Svendborg Vand – og dermed det såkaldt specifikke særbidrag, som Scan-Hide skal betale for rensningen af virksomhedens meget forurenede spildevand. Fra 1. maj i år skulle virksomheden således have betalt 700.000 kroner om måneden – altså en forhøjelse med 670.000 kroner om måneden.

Men Danish Crowns og Scan-Hides advokater gav ikke op. En klage til Statsforvaltningen over, at kommunen havde overtrådt forvaltningsloven op til beslutningen – bl.a. ved ikke tidligt nok at give Scan-Hide aktindsigt i alle dokumenter i sagen – gav resultat. Statsforvaltningen suspenderede det nyt, forhøjede specifikke særbidrag foreløbigt. Det vil sige, indtil det et er afgjort, om kommunen faktisk overtrådte forvaltningsloven. Det betyder, at Scan-Hide i de fem måneder siden er sluppet for at betale det nye høje bidrag. En samlet besparelse på i alt 3,35 millioner kroner for de f em måneder.

Både Statsforvaltningen og Miljøklagenævnet tygger endnu på denne og en anden klagesag i striden mellem Scan-Hide og kommunen. Nogen afgørelse er ikke klar. Men hvis Scan-Hide havde regnet med at kunne fortsætte med at spare 670.000 kroner om måneden i lang tid endnu, så tog den fejl. Svendborg Kommune har nemlig fundet ud af, at den – ved at gentage processen inklusive en partshøring af Scan-Hide – godt kan sætte en ny dato for betaling af det store månedlige særbidrag. Scan-Hides advokat har igen forsøgt at få udsættelse, men har ikke afgivet noget nyt partsindlæg. Datoen er fastsat til 1. oktober. Fra den dag lyder regningen på 700.000 kroner om måneden.

Scan-Hides klagesag – og den deraf følgende suspendering af den høje betaling – vedrører dermed kun de fem måneder mellem 1. maj, hvor regningen oprindeligt blev udskrevet,og 1. oktober, hvor den nye regning bliver udskrevet.

”Statsforvaltningen sagde, at der var begrundet mistanke om, at forvaltningsloven ikke var overholdt i første omgang. Hvis det viser sig, at det er sådan – at forvaltningsloven ikke blev overholdt – ja, så skal sagen gå om. Det er sådan set det, vi har gjort nu. Inden afgørelsen, som vi ikke ved, hvornår kommer. Og det kan vi gøre nu uafhængigt af klagesagen. Det er undersøgt hos Statsforvaltningen”, siger formanden for Udvalget for Miljø og Teknik, Flemming Madsen (S).

”På den her måde er vi sikre på at få den reelle betaling fra Scan-Hide for rensning af spildevandet så hurtigt som muligt. Hvis vi først havde sat proceduren i gang igen, når en afgørelse engang er faldet, så ville der gå mindst et par måneder derefter, inden vi kunne få den rigtige betaling”, siger Flemming Madsen.

Hvis Statsforvaltningens og Miljøklagenævnet giver Scan-Hide ret, så slipper virksomheden med at betale 30.000 kroner om måneden fra 1. maj til 1. oktober i år. Altså, det samme beløb, som Scan-Hide har betalt i årevis efter aftale med den daværende Egebjerg Kommune. En aftale, som Statsforvaltningen i juni i år kendte ulovlig, fordi de 30.000 kroner ikke dækkede prisen for Svendborg Vands rensning af virksomhedens spildevand  – og altså dermed var i strid med princippet om, at forureneren skal betale. Virksomheden har alt i alt sparet en snes millioner kroner på den måde – penge, som i stedet er blevet betalt af de øvrige borgere. Statsforvaltningens suspension af det forhøjede specifikke særbidrag havde kun noget med procedurer og forvaltningsloven at gøre.

Omvendt, hvis klagesagerne ender til Svendborg Vands og kommunens fordel – så skyldes Scan-Hide fem måneders forhøjet bidrag. I kroner og øre: 3.350.000 kroner.

Allerede på mandag er sagen til behandling i Udvalget for Miljø og Teknik – hvor det lige som tidligere i år forventes at blive vedtaget af et flertal på fire (to socialdemokrater, en SF’er og en fra Enhedslisten) under hård modstand fra mindretallet på tre (to Venstre-folk og en fra Dansk Folkeparti). Dermed kan sagen komme på først Økonomiudvalgets og derefter byrådets dagsorden senere i september. I byrådet går det formentlig også som tidligere i år: Det røde flertal på 15 mandater vedtager det – under skarp modstand fra de 14 borgerlige medlemmer. Og så må Scan-Hide finde den store tegnebog frem fra oktober – hvor det månedlige specifikke særbidrag dermed ikke længere hedder 30.000 kroner, men 700.000 kroner.

Skolebestyrelsesformand klager til Statsforvaltningen

Af Frede Jakobsen

Habile eller inhabile til at træffe beslutninger om skolernes fremtid? Politikerne selv mener, de alle er habile. Formanden for skolebestyrelsen på den lukningstruede Byskolen, Lars Stubbe Teglbjærg, mener noget andet. Nu ligger sagen hos Statsforvaltningen, som fører tilsyn med kommunerne. Lars Stubbe Teglbjærg har klaget til Statsforvaltningen. I værste fald – for ham – afviser Statsforvaltningen at behandle klagen. I værste fald – for politikerne – kender Statsforvaltningen skole-beslutningen ugyldig, fordi nogle af politikerne var inhabile. I så fald kan den nye skoleplan – med flere skolelukninger – blive meget forsinket.

”Hvis man er politiker og samtidig ansat i det kommunale skolevæsen eller har en ægtefælle, der er ansat i skolevæsenet, så har man en væsentlig økonomisk interesse i beslutningen om, hvilke skoler der skal lukkes, og hvilke, der ikke skal lukkes”, siger Lars Stubbe Teglbjærg.

Op til politikernes skole-beslutninger i Udvalget for Børn og Unge var diskussionen om habilitet-inhabilitet intens. Til at begynde med var der nærmest lagt op til, at over halvdelen af udvalgets ni medlemmer ville være inhabile. Enten fordi de har børn i en af skolerne, eller fordi de er lærere eller gift med en lærer i en af de kommunale folkeskoler, som skulle dømmes til døden eller til at overleve. Hvis det blev kriteriet for udvalgsmedlemmerne, så ville det også blive kriteriet for samtlige byrådsmedlemmer. Dermed kunne 11 af de 29 byrådsmedlemmer risikere at være inhabile i behandlingen af skole(luknings)planen.

Også på de kommunale chef-gange blev habilitets-spørgsmålet diskuteret indgående. Man ville for alt i verden forsøge at få habilitets-spørgsmålet kørt så korrekt som muligt – for netop at undgå klager, som kunne betyde, at en ny skolestruktur ville blive forsinket. Underforstået starte helt forfra – med stedfortrædere for de byrådsmedlemmer, som var erklæret inhabile.

Da de ni politikere i Udvalget for Børn og Unge mødtes 18. august, startede de med i enighed at erklære sig selv habile. Det skete med følgende tekst: ”Udvalget drøftede indledningsvist, hvorvidt der forelå inhabilitet. Udvalget drøftede, hvorvidt Jesper Kiel, Mette Kristensen, Masoum Moradi og Pia Dam var inhabile, idet de har børn, der går på lukningstruede skoler. På baggrund af en individuel, konkret vurdering af en række kriterier, herunder skolebørnenes alder, specialtilbud og afstand til nærmeste skoletilbud, besluttede udvalget, at der ikke forelå inhabilitet. Udvalget drøftede desuden, hvorvidt Jesper Kiel, Pia Dam og Arne Ebsen var inhabile grundet eget/ægtefælles ansættelsesforhold ved kommunens skolevæsen. På baggrund af en individuel, konkret vurdering af en række kriterier, herunder ledelsesfunktioner, funktioner, der evt. bortfalder og ansættelsesforhold i øvrigt, besluttede udvalget, at der ikke forelå inhabilitet”.

Så var den sag ude af verden – set med politikernes øjne. Og dermed var spørgsmålet om inhabilitet også ryddet af vejen, da byrådet mødtes tirsdag i denne uge og bakkede op om skoleplanen med 26 stemmer mod tre, der sagde nej.

Skole-planen med lukninger og sammenlægninger er dermed vedtaget – godt nok i første omgang kun som et forslag, der nu er sendt i to måneders offentlig høring. Det er meningen, at byrådet skal vedtage en endelig skoleplan i november. Og det er så meningen, at den nye skoleplan skal træde i kraft fra næste skoleårs begyndelse.

Men sådan går det ikke nødvendigvis. Kommunen risikerer, at hele beslutningsproceduren skal gå om – hvis Statsforvaltningen er enig med skolebestyrelsesformand Lars Stubbe Teglbjærg. Han afviser, at Statsforvaltningen udtalelse i den såkaldte Billund-sag, som flere Svendborg-politikere har henvist til, kan bruges til at erklære selvsamme Svendborg-politikere habile. Statsforvaltningen sagde 20. august i en seks sider lang redegørelse, at nogle politikere i Billund er habile i en sag om at lukke daginstitutioner – selv om de har børn eller børnebørn på nogle af daginstitutionerne.

”Min klage drejer sig ikke om dem, som har børn i en af skolerne, men om dem, som er ansat som lærer eller er gift med en lærer. For i så fald har man som politiker en egentlig økonomisk interesse i, hvad der besluttes. Det har Statsforvaltningen ikke taget stilling til. Og jeg synes, det er principielt vigtigt at få taget stilling til. For vi har ikke set den sidste skolelukning. Heller ikke i Svendborg, er jeg bange for”, siger Lars Stubbe Teglbjærg.

”Jeg beskylder med min klage ikke nogen for at fuske eller begå kriminalitet. Jeg går efter at få afprøvet det her principielt. Det er min fornemmelse, at politikerne endte med at erklære sig selv habile, fordi det hele ellers ville blive for besværligt. Men jeg mener altså ikke, at man skal droppe demokratiet, fordi det er besværligt”, siger han.

Statsforvaltningen har foreløbig kvitteret for at have modtaget klagen fra Lars Stubbe Teglbjærg. Men Statsforvaltningens jurister har endnu ikke afgjort, om de vil realitetsbehandle klagen eller afvise den.

”Hvis de afviser den, så bliver jeg da ked af det. Hvis de vil behandle den, så må vi jo vente og se, hvad de finder frem til”, siger Lars Stubbe Teglbjærg, der er helt klar over, at det kan betyde, at den nye skoleplan ikke kan iværksættes fra næste skoleår. ”Det rykker næppe tæppet væk under kommunen, hvis den må vente et år med en ny skolestruktur. Mens det selvfølgelig er lidt kedeligt for forældre, børn og lærere, at der ikke kommer en afklaring”, siger han.

DOKUMENTATION: Lars Stubbe Teglbjærgs klage til Statsforvaltningen

Undertegnede klager herved over sagsbehandlingen ved Svendborg Kommunes Udvalg for Børn og Unges møde onsdag den 18-08-2010 Kl. 14:00, idet jeg finder, at der foreligger inhabilitet for en række af udvalgets medlemmer.

Sagsfremstilling: På Udvalget for Børn og Unge’s møde onsdag den 18-08-2010 Kl. 14:00 blev der vedtaget indstilling vedrørende ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

På mødet blev der truffet vidtgående ændringer i forvaltningens indstilling til ny skolestruktur, hvor der for undertegnede synes at være klare personlige interesser. Jeg finder derfor, at forvaltningslovens regler om habilitet kan anses at være overtrådt.

I forvaltningslovens Kapitel 2 § 3.er anført, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse (stk1.) eller at vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse (stk2.),

Herudover, såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed (stk 5).

I referatet, der kan ses på kommunens hjemmeside www.svendborg.dk er anført: ”Udvalget drøftede indledningsvis, hvorvidt der forelå inhabilitet. Udvalget drøftede, hvorvidt Jesper Kiel (Ø), Mette Kristensen (V), Masoum Moradi (løsgænger) og Pia Dam (A) var inhabile, idet de har børn, der går på lukningstruede skoler. På baggrund af en individuel konkret vurdering af en række kriterier, herunder skolebørnenes alder, specialtilbud og afstand til nærmeste skoletilbud, besluttede udvalget, at der ikke forelå inhabilitet.

Udvalget drøftede desuden, hvorvidt Jesper Kiel (Ø), Pia Dam (A) og Arne Ebsen (T) var inhabile grundet eget/ægtefælles ansættelsesforhold ved kommunens skolevæsen. På baggrund af en individuel konkret vurdering af en række kriterier, herunder ledelsesfunktioner, funktioner der evt. bortfalder og ansættelsesforhold i øvrigt, besluttede udvalget, at der ikke forelå inhabilitet”

I forvaltningslovens Kapitel 2 § 3.er anført, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse (stk 1 nr 1) eller at vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse (stk1 nr.2),

Herudover, såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed (stk1 nr 5).

Det afhænger naturligvis af sagens karakter og indhold, om de pågældende må erklæres inhabile.

Såfremt forvaltningens indstilling var blevet tiltrådt eller afvist in toto, kunne man meget vel have argumenteret for, at betydningen af habilitetsproblematikken var mindre væsentlig. Dette er ikke tilfældet med den trufne beslutning om bevarelse af visse skoler. Det skal videre anføres, at der ikke foreligger tvingende grunde til, at udvalget for Børn og Unge ikke kunne videresende sagen til behandling i det samlede byråd i Svendborg Kommune. Man kunne også have bedt om byrådets vurdering af habilitetsproblematikken, ligesom man kunne have indhentet yderligere juridisk rådgivning lang tid i forvejen.

Det har ikke været muligt for mig at finde analoge tilfælde. I Østre Landsrets dom gengivet i UfR 1986.411, fandtes en skoleinspektør og en overlærer ikke at have været inhabile i relation til behandling af kommunens skolestruktur. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at sagen kun i yderst begrænset omfang berørte de to skoler, hvortil de var knyttet. Dette kan efter min opfattelse ikke antages at være gældende i den aktuelle sag.

Hvad angår spørgsmålet om de medlemmer af udvalget der har bør i de kommunens skoler, er Udvalgsbeslutningen om habilitet i tråd med Statsforvaltningens udtale vedrørende skolevæsenet i Billund kommune http://www.billund.dk/docs/Politik/Børn%20gør%20ikke%20politikere%20inhabile.pdf

Hvad angår de udvalgsmedlemmer med eget eller ægtefælles ansættelsesforhold i skolevæsenet, blev der truffet beslutning om at undlade at nedlægge visse skoler – i pressen beskrevet som: ”Politikere sikrer egne skoler” (Fyns Amtsavis 20.08.10). der synes således, at være mulige personlige og økonomiske interesser ligesom der er omstændigheder der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Jeg skal derfor anmode om statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt omstændighederne har sådan en vægt, at en eller flere af udvalgsmedlemmerne har været inhabile og udvalgsbeslutningen derfor må kendes ugyldig.

Jeg skal oplyse, at jeg som skolebestyrelsesformand på en skole der foreslås lukket, har en personlig interesse i sagen. Derudover er der en række sager af samme og lignende karakter i en række kommuner, hvorfor en mere generel vurdering af ansatte i skolevæsenets habilitet i skolesager har stor interesse.

Syv filmpriser uddelt ved Svendborg Filmdage

Af Knud Mortensen (tekst og foto)

Alle prismodtagerne på scenen hos Anders Lund Madsen.

Anders Lund Madsen styrede løjerne.

Et øjeblik kunne man godt tage fejl. Er jeg kommet til Cannes, eller er jeg bare i Svendborg en almindelig tirsdag aften i august? For der var alt, der hører til en uddeling af en filmpris. Der var den røde løber, hvor kendisserne stillede op til fotografering af pressefotografer med mange og store kameraer. Der var hvidvin i glassene. Gæster i festtøj.

Det gjaldt nemlig uddelingen af årets Svend-priser under Svendborg Filmdage. Uddelingen foregik i det gamle Krøyes Pakhus på Jessens Mole. Svend-prisen er blevet uddelt siden 2006, og den adskiller sig fra Bodil- prisen og Robert-prisen ved, at det er publikum, der bestemmer, hvem der skal have prisen.Vinderne skal findes blandt årets mest sete biograffilm inden for det sidste år.

Armadillos instruktør, Janus Metz Pedersen, med sin Svend-pris.

I den store hal var der plads til 35o spisende mennesker, som fik en flot tre retters menu fra Hotel Svendborg. Der var stemningsfuldt dækket op med hvide duge og lysestager ved store borde. Tjenere i sort og hvidt gik rundt og fyldte vinglasene op. Der var tag selv buffet med alverdens lækkerier.

Til at holde sammen på det store arangement havde man Anders Lund Madsen som konferencier. Hurtigt snakkende fik han fyret utallige bemærkninger af, hvis sammenhæng det er umuligt af videregive her. Men morsomt og begavet vardet. Han havde fået en stor sofa til rådighed opppe på scenen, så det kom til at ligne hans talkshow fra TV.

Årets mest populære danske børnefilm blev Far til Fire på Japansk. Årets bedste kvindelige skuespiller blev Paprika Steen for hendes rolle i Applaus. Årest bedste mandlige skuespiller blev Lars Mikkelsen for Headhunter. Årets nye danske håb blev Pilou Asbæk. Mest populære udenlandske voksenfilm blev Avatar.Mest populære udenlandske børnefilm blev UP. Til sidst blev spændingen udløst ved kåringen af Armadillo, som året mest populære danske voksenfilm. Dokumentarfilmen, der skildrer de danske soldaters liv i Afghanistan. Filmen har skabt stor debat og havde egentligt som formål at vise, hvad det er, vi sender vores soldater til i Afganistan. Den er blevet en stor biografsucces. Instruktøren Janus Metz Pedersen kom på scenen for at modtage sin velfortjente pris.

Det blev en god aften i godt selskab. Et aften, hvor Cannes-illusionen først hørte op, da man kom ud på gaden og opdagede, at det hele såmænd var foregået tæt på Svendborg havn og det velkendte. Men film er jo at skabe illusion – så det er ok!

Paprika Steen, kåret som årets bedste kvindelige skuespiller.

De store følelser kommer ud til sidste række

Af Linda DiBona

Kristine Becker Lund som Susanna i "Figaros Bryllup".

Jens Søndergaard som Figaro og Kritine Becker Lund som Susanna.

“Figaros Bryllup” er den første forestilling i Den Fynske Operas nye sæson. Og så kom jyderne, for den er en samproduktion med Aarhus Sommeropera. Og de kom til Svendborg. Og de tog fynboerne med storm. Tirsdag aften på Svendborg Teater.

Det hele begynder så godt, men så går der godt nok kage i det. Den ene forvikling og forveksling afløser den anden om hvem, der er hvem, hvad, der er hvad og hvis, der er hvis.

Det foregår i et forrygende tempo uden forstyrrende kulisser i en tidløs opsætning.

Og så ender det med tre bryllupper! Lige som man tror, at nu får vi også en begravelse, ja, så kommer der nogle flere forviklinger -vekslinger, og så et bryllup mere. Højst usædvanligt i operaverdenen, hvor helten eller heltinden (nogen gange begge to) som regel dør en langtrukken og smertefuld død. Men nej, her ender alt godt.

Og så til musik og sang. Det var fantastiske præstationer af Aarhus Sommeropera. Alle ni solister stod klare og rene på scenen og sang Mozarts vidunderlige musik. Alle de store følelser kom ud til sidste række, og de små koketterier fløj som sommerfugle ud i salen og greb os om hjerterne i al sin sødme

Det er kunst, der opføres igen på Svendborg Teater den 1. og 3. september klokken 19:30 og den4. september klokken 16.

Det eneste lille minus ved hele denne dejlige tre timers lange aften, er benpladsen. Deres udsendte er 179 cm høj, hvoraf ca. halvdelen er ben. Men jeg gør det gerne igen og igen – folder mig sammen og ud igen i det gamle smukke teater.

Sorry, men fremtidens skolevæsen er besluttet

Af Frede Jakobsen. Foto: Knud Mortensen

Byrådet vedtog tirsdag reelt den nye skole-struktur.

Der bliver ikke ændret mange kommaer i det forslag til ny skolestruktur, som byrådet – et stort flertal i byrådet, kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod – vedtog tirsdag. Godt nok havde adskillige af byrådspolitikerne travlt med under debatten at fastslå, at der jo altså kun var tale om en beslutning om at sende forslaget i høring. Ikke en endelig beslutning, så… Ja, ja, drøm videre. Eller se i øjnene: Det var mere end en beslutning om en høring. Det var en beslutning om, hvordan skolevæsenet skal se ud fra næste skoleår. Forbeholdene – som de blev udtalt – var nok så meget til ære for de mange tilhørere.

Formelt er det selvfølgelig fuldstændig korrekt. Det, byrådet besluttede i går, var at sende forslaget i offentlig høring i otte uger. Det skal sådan et forslag nemlig – sendes i høring. Sådan er loven. Det er ikke noget, byrådspolitikerne kan lade være med at gøre. Så i de næste otte uger kan enkeltpersoner, skolebestyrelser, foreninger og Fanden og hans pumpestok – hvis de skulle have lyst – sende høringssvar til kommunen. Med kritik, med forslag, med hvad som helst af bemærkninger – som handler om det skole-forslag, som et politisk flertal i Udvalget for Børn og Unge kunne enes om for nylig, og som byrådet bakkede op i går.

Det er en god ting, at den slags forslag skal i offentlig høring, inden et byråd tager en endelig beslutning. Og det er da set, at der i høringsfasen er kommet idéer, indvendinger, forslag, som er blevet indarbejdet i denne eller hin plan inden en endelig vedtagelse. Det kan såmænd også være, at der kommer – mindre, meget små – ændringer i det skole-forslag, byrådet nu har sendt i høring. Men store, afgørende ændringer? Sandsynligheden for at vinde i Lotto er større.

Og hvorfor så det? Jo, skolevæsenet er allerede blevet analyseret ned i den mindste detalje af forvaltningens embedsmænd. Analyser, prognoser, tabeller er opstillet i hobetal. Skoleledelser, lærere, forældre har sagt deres mening og bidraget til debatten. Politikerne – med det overordnede og erklærede formål at spare penge – har strikket et bredt forlig sammen. Og det er de meget glade for – for så skal de sammen tage tæskene fra utilfredse vælgere. Det går ikke kun ud over et af partierne eller en af fløjene – den røde eller den blå blok? Og så er der i øvrigt pænt lang tid til næste kommunalvalg – med et indbygget håb om, at vreden blandt nogle af vælgerne (specielt dem, hvis skoler lukkes) til den tid er gået over, fordi der er noget nyt og andet på dagsordenen.

Der var enkelte politikere, der i forsigtige vendinger antydede, at de da måske – måske, måske – godt kunne finde på at stemme imod noget af planen, når den skal til endelig vedtagelse i november. Og dermed stemme imod det forlig, deres parti har været med til at lave – det vil sige det nuværende forslag. Ja, ja, lad os nu se, om de gør det, når det kommer til stykket. Jesper Ullemose fra Venstre var ikke sikker på, at han til den tid vil stemme for lukning af Sct. Michaels Skole ude på hjemegnen i Oure. Ulrik Sand Larsen fra Venstre og de tre SF’ere havde også nogle indvendinger mod planen. Men skulle de virkelig i november sætte sig på bagbenene på enkelte punkter …. ja, så ændrer det ikke noget som helst. Der vil være et stort og bekvemt flertal for alle dele af forslaget, som det ligger nu.

Sådan bliver det – selv om borgere i massevis i de kommende måneder vil skrive høringssvar i massevis, selv om forvaltningens embedsmænd om to måneder vil gennemgå dem alle, systematisere dem, sætte dem på print. Og selv om politikerne vil få dem alle at se. Det vil – sorry – ikke ændre noget særligt. Skolestrukturen er vedtaget.

Demonstration tirsdag imod skolelukninger.