I morgen har Curt Sørensen fra det røde flertal siddet som borgmester i 100 dage. Derfor har vi dagen før dagen et stort interview med ham. For hvad har han gang i? De samme kæmpebesparelser som det tidligere borgerlige styre tilsyneladende? Nix, siger han selv i dette interview, hvor han også står fast på, at Svendborgs erhvervsliv skal beskattes hårdere – og i øvrigt langer ud efter tre navngivne og fremtrædende erhvervsfolk.

Millionbesparelser – var det det, svendborgenserne valgte de røde til?

Af Frede Jakobsen

Fire år fik de som bystyre, de borgerlige med Venstre i spidsen. De rykkede ind som herrer på Rådhuset, der i mere end 50 år havde været ledet af socialdemokrater. 1. januar var det slut. Venstre-borgmester Lars Erik Hornemann måtte levere borgmesterkontoret tilbage til en socialdemokrat. Til 54-årige Curt Sørensen. I morgen har han siddet i stolen i 100 dage – vi spørger allerede i dag – den 99. – hvordan han egentlig selv synes, det går.

Et af de tydelige aftryk, den tidligere Venstre-borgmester har sat på Rådhuset, er det nye borgmesterkontor. Han overtog for fire år siden et borgmesterkontor, som lå til venstre for indgangen. Han rykkede det over til højre. Uden at der lå noget specielt politisk signal i det. Nu har Curt Sørensen overtaget det. Borgmesterkontoret til højre. Han ser nu heller ikke sig selv som liggende til højre. Tværtimod. Han definerer heller ikke sit parti som et midterparti, men som et parti til venstre for midten.

“Det er der, jeg selv er, til venstre for midten, men jeg anerkender, at vi er ni mennesker i vores byrådsgruppe, som kan se lidt forskelligt på det. Men for min egen del sidder hjertet politisk til venstre. Jeg anerkender dog, at løsningerne skal laves hen over midten”, siger han.

For fem måneder siden – i november 2009 – fik I flertal, for 99 dage siden trådte I til. Tror du, at de, der valgte Venstre fra, valgte jer til – eller hvad de nu gjorde, I fik i hvert fald magten – tror du, at de forventede, at I som det første begyndte på en sparerunde på 20 millioner og allerede har bebudet en til næste år på 75 millioner kroner? Tror du ikke, de gjorde det for det modsatte?

“Jo, det tror jeg. Der er ingen, der synes, det er rart at spare, fyre mennesker, skære ned i servicen. Men det der med at gætte på folks forventninger, det synes jeg også er svært. De valgte os i hvert fald ind, og der er et nyt flertal. Og jeg mener ikke, man på baggrund af den valgkamp, vi førte, kan sige, at vi har stukket noget under stolen. Jeg har sagt igen og igen og igen siden sidste sommer, hvor vi så småt startede valgkampen op, at det kommer til at handle om økonomisk genopretning som det første og som en forudsætning for, at vi kan føre den politik, som vi gerne vil føre. Men der har også rent faktisk været overraskelser for mig….”

Overraskelser, hvad mener du?

“At det så slemt ud altså. Nu skal jeg ikke bruge udtryk, som at skeletterne vælter ud af skabene, men jeg må sige, at det med at vi likviditetsmæssigt er så meget i bund, som vi er, det skulle jeg da lige sluge. Men jeg har jo selv været med i budgetforhandlingerne de sidste par år, så jeg ved jo godt, hvordan der har været hoppet fra sten til sten, og der kun har været budgetlagt for et år af gangen, og så har man set stort på, hvordan det har set ud i overslagsårene, så jeg har godt vidst det, og jeg mener også, jeg har sagt det undervejs, at den økonomiske genopretning, det er det første skridt”.

Men I har også i valgkampen sagt, at I vil prioritere det borgernære. I kritiserede Venstre for at ville beskære børn, unge, ældre og handicapområdet. Underforstået det vil I ikke. Men det er jo det, I nu gør. Ikke?

“Nej, det mener jeg faktisk ikke. I forhold til 2010 har vi genåbnet et budget, fordi vi politisk var uenige i det. Vi har nu pillet 10 millioner ud, som handler om prisafprøvning og konkurrenceudsættelse. Den politiske vej har vi været uenige i. Og så har vi puttet 10 millioner ind – det er et situationsbestemt ansættelsesstop, det er en udvidelse af p-zonen osv. Og så har vi desuden lagt en buffer ind, så vi kan komme i land med et budget, der er nogenlunde i balance – vi har jo bl.a. haft en vinter, som gør, at der ligger omkring fem millioner og venter i ekstra-regninger alene på snerydning. Og så er vi ikke engang nået til at lappe hullerne i vejene osv. Så der mener jeg ikke, vi beklikker, hvad vi har sagt. I forhold til 2011, hvor vi skal finde 75 millioner kroner, er det fortsat opgaven at sikre, at det rammer mindst muligt på de borgernære ydelser. Men jeg tror, det kan blive svært at undgå det. De 75 millioner er et samlet beløb – og i det kan der jo også være indtægtsforhøjelser på nogle områder, der kan være selektive besparelser på andre områder, der kan være rammebesparelser på det tredje område. Vi vil helst en selektiv tilgang til det, for så tager vi politisk ansvar for, hvad det er for områder. Det er selvfølgelig let at sige nu, men det er hammersvært, når vi kommer tæt på. Men jeg har svært ved at se, at vi kommer til at arbejde ret meget med skat. For vi sidder nu med sanktionerne, fordi vi hævede skatten i år med et provenu på 60 millioner, hvoraf vi skal af med de 40 til staten. Og det er fanme en dårlig forretning. I 2011 er der stadig et provenu på 60 millioner, hvoraf vi skal af med de 30. Så det er først i 2012, sanktionerne er klinget ud. Da beholder vi alle 60 millioner”.

Svendborg Kommune har i flere år arbejdet for at få rettet op på den sociale udlignings kommunerne imellem. Det er ikke lykkedes endnu. Ifølge kommunens beregninger bliver Svendborg årligt underkompenseret med 125 millioner kroner. Curt Sørensen sætter sin lid til, at der kommer en reform af systemet i 2012 – en reform, som bedre tilgodeser bl.a. Svendborg Kommune.

Men det er jo ikke noget, I kan regne med – at I har de penge fra 2012.

“Nej, men det er jo lagt ind i budgettet i overslagsårene med 70 millioner kroner”, siger Curt Sørensen.

Og det vil sige, at hvis I kommer frem til 2012, og der alligevel ikke laves en social udligningsreform, som I håber på så…

“Ja, så”, Curt Sørensen sætter en finger for struben som en illustration af, at så er Svendborg færdig. “Men jeg tror, det er et klogt at sige, at vi tror så meget på det, at vi selvfølgelig lægger det til grund for den langsigtede budgetlægning. For hvis ikke engang vi selv troede på det, hvem skulle så tro på det? Men hvis ikke den kommer, reformen, så har vi meget store problemer. Men til den tid er vi så fri af sanktionerne på skatten, og så må vi tage en tur til på den”.

En ny skatteforhøjelse? Hvor det starter forfra med sanktioner, hvor regeringen inddrager en stor del?

“Ja, hvis vi fortsat har denne regering og skattestoppet”.

For dig som borgmester i Svendborg må det så være alfa og omega, at der kommer en ny regering, vel at mærke en ny regering med en anden politik og uden skattestop?

“Ja, det er helt afgørende. Ikke bare en ny regering, men også en ny politik ja, og det synes jeg også ligger i det fælles udspil fra SF og Socialdemokratiet. Man siger klart, at man vil ind og styrke kommunernes økonomi. Jeg tror selvfølgelig heller ikke, at det er en mirakelløsning med en ny regering, men udspillet ser fornuftigt ud”.

OK, nu har du så siddet i 99 dage, hvor kan svendborgensere, der har stemt på dig og dit flertal, se en forskel?

“De kan se det på, at vi har lavet en lynhurtig, kirurgisk genåbning af budgettet for 2010, lagt en anden politisk retning for det og fået et flertal for det. Vi har lavet en anderledes budgetlægningsprocedure for 2011 og lavet en opstramning omkring Økonomiudvalgets kommissorium, så udvalget hen over hele året kommer til at arbejde med budgettet. I tilknytning er der lavet en procedure, som ikke anerkender ufinansierede tillægsbevillinger. Altså en seriøs og benhård økonomihåndtering, som vi lovede det. Og så har vi formidlet et meget bredt politisk samarbejde om at beslutte, at nu bygger vi SG-hallen på Ryttervej og bruger de 40 millioner, der skal til på den del, samtidig med at vi fastholder den nuværende SG-hal på Johannes Jørgensens Vej. Det var også det, vi i slutningen af valgkampen lovede at undersøge muligheden for at gøre, i stedet for at lave et butikscenter der. Desuden synes jeg, det er lykkedes os ikke at grave os ned i en ukonstruktiv blokpolitik, men række ud og prøve at formidle et bredt samarbejde. Så jeg synes, at det, der står på bundlinjen, er en ny, lokal regering, som er handlekraftig og i stand til at skabe de resultater, som vi har lovet at forsøge at skabe. Jeg synes, vi på de områder er nået langt på 99 dage. Nu handler vi, nu snakker vi ikke bare. Nu går vi i gang. Tennishallen bygges i år. I 2011 går vi i gang med SG-hallen derude”.

Men der er ikke noget af det, der endnu kan mærkes af svendborgenserne. Det er – indtil videre – alt sammen noget, der foregår her på rådhuset. OK, der er også kun gået 99 dage. Men hvad så efter fire år, hvordan vil svendborgenserne til den tid kunne mærke, at et rødt styre afløste et blåt?

“Til den tid er en ny SG-hal bygget på Ryttervej. Der vil også være en gammel SG-hal i bymidten, som der er liv i. Der vil være en ny Nordre Skole og en projektering af en ny Thurø Skole. Det har vi lovet. Og det vil være der. Det er også en understregning af, at det her med de borgernære ydelser, børn og unge og uddannelse ikke bare er noget, vi snakker om, men noget, vi mener. Og så vil man, håber jeg, kunne se, at alt det, der handler om de udsatte grupper – altså, alle dem, som ikke har et hornorkester af lobbyister og foreninger i spidsen – at dem har vi skærmet og gjort det bedst muligt for. Derfor er vores udsatte-politik og det nye Udsatteråd særdeles vigtigt. Jeg har en forventning til, at det nye Udsatteråd med formanden Poul Weber i spidsen vil påtage sig rollen som advokat for de mest udsatte grupper, råbe højt og gøre det uden fine fornemmelser. Hvis ikke, rådet gør det, så kan de mest udsatte grupper blive kørt over. Og det kan jeg være meget bekymret for, at de bliver, for de er så sårbare, og de fylder ikke i forhold til f.eks. ældreområdet eller handicapområdet. Så det er vigtigt, at der er nogen, der siger, at de stofmisbrugere, der har brug for behandling, de hjemløse, der har brug for væresteder, de frivilligorganisationer som Kirkens Korshær og KFUM’s sociale arbejde, som vi har i byen, at de har ordentlige betingelser, så de kan bidrage til at løse opgaven. Vi skal passe på hinanden, også de her meget svage grupper, som de fleste jagter frem for at hjælpe, for et samfund er ikke stærkere end dets svageste led. Og alle skal bidrage til det fællesskab. Det vælger man nogle politikere til at sørge for, Og derfor vil man også om fire år se, at vi har en byrdefordeling, som vil gøre det muligt for erhvervslivet igen at bidrage til den fælles samfundsøkonomi her i Svendborg”.

Dermed mener du genindførelse af dækningsafgiften for erhvervsvirksomheder, som det borgerligt styrede tidligere byråd som noget af det første afskaffede?

“Ja, og den kommer, hvis der er flertal for det, igen næste år som en provenuneutral omlægning af skat, for ellers bliver vi ramt af sanktioner fra regeringen. Vi genindfører en dækningsafgift på et niveau, som den havde, da den blev afskaffet – fem og en halv promille, svarende til cirka 18 millioner kroner om året. Og så sænker vi personskatten tilsvarende med 18 millioner”.

Det vil garanteret udløse hyl og jammer fra erhvervslivet, at I genindfører dækningsafgiften.

“Jamen, jeg har hele tiden sagt, at alle skal bidrage. Frem for at hyle skulle erhvervslivet gå ind i en diskussion af, hvad erhvervslivet selv synes, vi kunne være fælles om at få løftet og så bruge sådan en pulje skattepenge som en løftestang. Så ved jeg godt, at de hardcore liberale vil sige, at det vil de selv bestemme, hvorfor skal kommunen kræve skat ind, hvorefter vi så kan få noget af det igen til noget, kommunen bestemmer for os. Men da må jeg bare sige, at i de foregående fire år, hvor man forventede, at erhvervslivet stod i kø for at bidrage til de fælles løsninger, at det viste sig at være et fatamorgana, en feberfantasi. De var der jo ikke”.

Hvordan har du det egentlig med erhvervslivet i byen. Forude venter der erhvervslivet en genindførelse af dækningsafgiften. Og i de første 99 dage er dig og dit røde flertal jo ikke ligefrem blev strøget med hårene af et par af byens fremtrædende erhvervsfolk. Én, Mads Kjær, nægtede pludselig, tilsyneladende som en protest mod kommunen, at betale den million, han havde lovet til Borgerforeningen. En anden, Scan-Hides direktør Anders Autzen, forsøger at bøffe kommunen ved ikke at ville betale million-regningen for rensning af virksomhedens spildevand. En tredje, fjernvarmens bestyrelsesformand, advokat Henrik Horn Andersen, forsøger på det nærmeste at sabotere kommunen millionhandel med kraftvarmeværket. Det tyder ikke på den store vilje til at samarbejde med dig og dit styre.

“Nej, og det er derfor, vi skal hjælpe hinanden med at finde ind i et samarbejde. Det der med bare at forudsætte, at erhvervsfolk tænker i helheder og løsninger, der tilgodeser bredt, det tror jeg ikke på. Når man er erhvervsmand, så er man optaget af en indtjening og et resultat på bundlinjen, som man selv eller nogle aktionærer skal leve af. Deraf følger en særlig logik. Den offentlige, den kommunale logik er anderledes, for den tager hele tiden afsæt i fællesskabet og det, der er brug for der. Det er to forskellige udgangspunkter, der mødes. Det skal vi øve os i, men det tror jeg også, erhvervsfolk skal øve sig i”, siger Curt Sørensen og giver så en kommentar til hver af de tre erhvervsfolk, som er eller har været i slagsmål med kommunen i hans første 99 dage som borgmester.

“Når du nævner de tre eksempler, så kan jeg også undre mig over, at en erhvervsmand (Mads Kjær – red.), der har talt meget om almenvellet og fællesskabet og nytten i også erhvervsmæssigt at tænke den vej rundt, at han så trækker sig, når det kommer til stykket og står tilbage med et kæmpemæssigt troværdighedsproblem.

Det kan også overraske mig, at en bestyrelsesformand (Henrik Horn Andersen – red.) i et selskab kan sidde med en dobbeltrolle både som bestyrelsesformand og som advokat og faktisk har gang i at lave sin egen lille forretning i forhold til at lave sager mod kommunen. Og så i direkte modstrid med de principper, man lægger til grund for god selskabsledelse. Det er jeg virkelig overrasket over.

Og så Scan-Hide. Ja, jeg kan være virkelig overrasket over, at når man så virkelig får de her konflikter kørt op, at de så næsten bruger metoder, som man har svært ved at forene med en nordeuropæisk demokratisk tradition. Altså, når man truer folkevalgte politikere med at ramme dem på pengepungen, hvis de ikke gør, hvad man siger, så synes jeg, man er ude i at bruge noget, jeg forbinder med helt andre lande”.