Steen Heinsen.

Man kan kuppe enhver forening eller belutningsproces bare ved at møde op sammen med sine venner og stemme. Som Arne Ebsen sagde det i byrådssalen under debatten om at sende nationalparksforslaget i høring, så er det en gammelkendt metode fra venstrefløjens velmagtsdage. Nu var det så bare storbønder, skovejere og godsejere, der have systematiseret stemmerne og fremmødet for at undgå – ikke at forslaget blev vedtaget, men at det overhovedet kom til diskussion i høringsfasen.

Fra begyndelsen har Centrovice-fomand Niels Rasmussen gjort klart, at landbrugets organisation ikke finder en nationalpark i erhvervets økonomiske interesse og ud fra den holdning behandlet andre debattører dumt og nedladende. (Se ”Tanker på en søndag” 8. august).

Det er grådighed, der styrer landbruget, som modtager en så massiv overførsel af penge fra vores skatter hvert år, at det burde få enhver liberalt tænkende til at skære tænder.

Ifølge landbrugsminister  Henrik Høegh i et svar til Folketinget har dansk landbrug i alt modtaget 88 milliarder kroner i EUs landbrugsstøtte i perioden mellem 2001 og 2010. Et beløb, som skal suppleres med, at regeringen til næste år giver erhvervet skattelettelser for i alt 1,2 milliarder kroner. (88 milliarder på 10 år svarer cirka til 25.000 årslønninger hvert år på 350.000 kroner – før skat).

Men når landmændene – der ranker ryggen, når ordet ”selveje” bliver sagt ved jagtfrokosten og andre højtidelige lejligheder – ikke vil høre tale om, at den mindste plovfure skal rykkes af hensyn til almenvellet,og hellere prøver at kortslutte beslutningsprocessen…

… så er det grådighed!

Når  vindmøllefabrikkenVestas fyrer sine medarbejdere i de hårdest ramte områder af Danmark – i Rudkøbing, i Nakskov og i Skagen – er det også et udtryk for, at de der søger den maksimale profit for nu at sige det, som det er. Grådighed skider på almenvellet.

Vestas havde aldrig udviklet sig til en af verdens førende vindmølleproducenter med en omsætning på omkring 50 milliarder kroner – på størrelse med den danske landbrugseksport – hvis ikke firmaet havde nydt godt af massiv politisk medvind ikke mindst fra den visionære og magtfulde Svend Auken. Han fik som miljøminister hurtigt færten af et kommende, gigantisk, dansk eksporteventyr og stod i spidsen for en lovgivning, der gennem flere år støttede udviklingen af vindmøller.

Glemt er den støtte, som staten har ydet gennem årene.

Når Ditlev Engel fra Vestas med et skuldertræk og en årsgage, der kunne brødføde samtlige fyrede Vestas-medarbejdere i Rudkøbing og overlader dem til deres eget og det offentliges forgodbefindende, fordi profitten ikke er helt så høj, som den har været og statsstøtten er væk…

…så er det grådighed!

(Steen Heinsen, Svendborg, er freelancejournalist).